Fodboldklubben ACFC skaber nyt mødested midt i Gellerup

Afif Abdallah, formand for ACFC, og Anders Glahn, tidligere F/U-leder, beser de nye foreningslokaler, der ligger i svømmehallens bagende.

Frivillige i fodboldklubben ACFC er i fuld gang med at skabe et nyt samlingssted tæt ved kunstgræsbanen midt i Gellerup. Det bliver i svømmehallens fjerne ende, hvor det nedlagte springbassin i 12 år har huset Aarhus Klatreklub.

ACFC vil gerne skabe tryghed i området, og med fodboldskoler, stævner, grillfester er der altid liv omkring kunstgræsbanen midt i Gellerup. Men den fysiske omdannelse af Gellerup udfordrer de rammer, som ACFC gennem årene har skabt. Om kort tid bliver bygningen, der huser fodboldklubben og den lokale fritidsklub, revet ned for at gøre plads til den nye skole.

I stedet har ACFC nu fået mulighed for at anvende klatreklubbens gamle lokaler, som står tomme, efter at den for et år siden rykkede ind i Sports- og Kulturcampus.
Så nu bliver den østlige ende af svømmehallen et nyt samlingssted for frivillige og forældre.

”Her får vi et sted, hvor man kan mødes på tværs og styrke fællesskabet mellem de voksne. Vi ønsker, at forældrene er mere synlige i forhold til deres børns fritidsaktiviteter, og forventer, at de følger med deres børn til fodbold. Vi ved alle, hvor meget det betyder, at far eller mor er med på sidelinjen,” siger Afif Abdallah, der sammen fodboldklubben ønsker, at ikke bare børnene, men også deres forældre bliver en del af det lokale foreningsliv.

”Lokalerne her skal bruges hele tiden. Der skal være liv her, og børn og unge er i forvejen trygge ved det her sted,” siger Afif Abdallah og tilføjer, at når der er voksne til stede, så tænker de unge sig om, før de laver noget dumt.

I de nye lokaler er andre foreninger end ACFC også velkomne, så længe de holder aktiviteter, der er åbne for alle. Alt tyder dog på, at ACFC kommer til at drive stedet, fordi fodboldklubben har den største og mest sammentømrede gruppe af frivillige.

”Vi vil gerne styrke samværet mellem lokale forældre her i lokalområdet, for det er vigtigt, at folk lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Vi har altid en kop kaffe klar. Der findes desværre stadig fordomme hos nogle mennesker, men de forsvinder, når man lærer hinanden at kende,” siger Afif Abdallah.
(9. januar 2023)

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2023-01 Februar side 15
i sektionen Gellerup.nu

forsiden af magasinet 2023-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data