Naturoplevelser i dit nabolag

Gå på nye stier tæt på dit hjem

Når man har boet i sit kvarter i lang tid, er vaner svære at bryde. Jeg går de samme ture omkring Skjoldhøjkilen eller Brabrand Søen, men nogle gange er det virkelig rart at se og opleve noget nyt.
Det kom jeg til i slutningen af februar, hvor Brabrands Grønne Nabofællesskaber havde inviteret på gåtur på Falkestien. Jeg tjekkede min GPS. Det ville tage 12 minutter at køre derned, så det skulle jeg da prøve, når vejret var så godt.

Min GPS og jeg er ikke altid gode venner, så den sendte mig ned på Hovedgaden i Brabrand, hvor jeg så cyklede lidt rundt, indtil jeg mødte en dame, der viste mig vej gennem skoven og op til Laskedalen, hvor turen skulle starte. Jeg kom selvfølgelig for sent på grund af min GPS, men fik fat på telefonnummeret på arrangøren, og de ville gå tilbage efter mig.

Endelig fandt vi hinanden og gåturen kunne begynde. Per Falk Bredgaard viste rundt på de tre kilometer, som vi havde sat os for at gå den dag. Vi starter med at gå ned ad en smal skråning, og jeg spørger om, vi også skal op ad den igen. Det skal vi heldigvis ikke. Falk Bredgaard ved nemlig alt om, hvordan vi kommer hjem uden at besøge de samme steder på ruten. Det er trods at ham, der har lavet Falkestien, der jo også har fået hans navn.

Mens Falk Bredgaard viste rundt, fortalte han om stien. Han har selv lavet hele ruten. Klippet græs, fældet træer, bygget en bro over bækken og sat borde og bænke op. Alt sammen med Naturstyrelsens velsignelse.

Han havde lavet stier, der snoede sig mellem træer, hen til Voldbækken, hvor vi holdt pause ved et bænkesæt og drak den kaffe, som han havde medbragt. Den slynger sig rundt i dalen og vi kunne, på trods af lidt billarm, hører bækkens rislen. I det fjerne kunne vi se to rådyr, der gik og græssede. Da det var vinter, så vi ellers ikke så mange dyr, men de er der, forsikrede Per Falk Bredgaard os om. Længere henne holdt vi også en pause for at kigge ud over dalen, hvor der ofte går heste. De var der dog ikke den dag. Måske var de inde i varmen. På noget af ruten, kan vi se parcelhusene, som støder op mod skoven. Der er ikke langt hen til civilisationen. Vi slutter, hvor vi begyndte i Laskedalen. Der er ikke langt til bus nummer 15, som har sidste holdested lige i nærheden.

Men jeg cykler hjem og denne gang behøvede jeg ikke min GPS.

Det var dejligt at komme med på den gåtur og lære mere om naturoplevelser tæt på mit område. Du kan se ruten her på Garmin Connect.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2023-02 Marts side 25
i sektionen Aktiviteter

forsiden af magasinet 2023-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data