Egeskov Slot på Sydfyn
Voksen- og pensionistudflugt for FAS Nords beboere (fritidsforeningens aktivitets støtte)
Sæt kryds i kalenderen og tag med til Egeskov Slot tirsdag den 13. juni
Egeskov er i dag en af landets største og internationalt set bedste attraktioner, og stadig hjem for grevefamilien. Her ses også de flotte slotsfruernes gemmer om de adelige fruer fra perioden 1850-1900.

Egeskov Slot (pressefoto)
Oplev det flotte Egeskov Slot, samt alle de forskellige haver: den engelske have, renæssancehave, livets have, solens have og staudehaven og de mange flotte udstillinger.
Der er blandt andet galleriudstilling af Michael Ahlefeldt, veteranmuseet med gamle biler, og du finder Kong Christian X’s Cadillac, en stor flok ”flyvende motorcykler” og gamle fly. I den gamle stald er der en stor udstilling af mennesker og mekanik fra 1860-1910.
Der er adgang til det flotte Egeskov Slot samt den prisvindende have. Så slip bare fantasien løs på Egeskov, der er rigtig mange flere oplevelser, glæd dig/jer til denne tur.
Bliver du sulten, er der flere cafeer, og på cafe Jomfru Rigborg kan der købes frokost. Du/I må gerne selv tage madkurv med.
Denne tur koster 150 kr. (normal pris 500 kr.) for bustur og entre, hovsa glemte lige formiddagskaffe, rundstykker og en lille en. Frokost og drikkevarer er på egen regning.
Få fat i de billige billetter
- Der sælges billetter i Laden tirsdag den 30. maj
fra kl. 16.00 til kl. 17.30. - Onsdag den 31. maj Holmstrup, Jernaldervej 215,
fra kl. 16.15 til kl. 17.15. - Onsdag den 31. maj i Udsigten, vaskeriet,
fra kl. 17.30 til kl. 18.15. - Torsdag den 1. juni på Servicekontoret, Ingasvej 72,
fra kl. 15.00 til kl. 17.00. - Torsdag den 1. juni i Søvangen på vaskeriet, Annettevej, fra kl. 17.15 til kl. 18.00.
Husk sundhedskort. Der kan betales med MobilePay og kontanter.
Det er kun personer, der bor i Brabrand Boligforening i afdelinger under FAS Nord, der kan købe billet.
Busturen
- Der er opsamling i Holmstrup, Jernaldervej 215, kl. 8.00.
- Der er opsamling i Søvangen på butikstorvet, Louisevej, kl. 8.15.
- Der er opsamling på parkeringspladsen overfor Rema 1000 på Stenbækvej 1A kl. 8.25.
Vi ønsker alle, der vil med, en rigtig god dag.
Mange hilsner
Bestyrelsen FAS Nord
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-03 Maj