Hærgede opgange i Gellerup forskønnet med maleri på afdækningsplader
tekst og foto Helle Hansen
Aktive fra Almen Modstand gik fredag den 3. maj optog rundt i Gellerupparken på en rute, der bragte deltagerne forbi de udpegede nedrivningsblokke, hvor der stadig bor beboere.
Turen gik også forbi resterne af de to blokke, der indtil nu er revet ned. Undervejs blev der holdt tale og et minuts stilhed ved resterne af en blok.

Fernisering i opgang
Optoget sluttede foran en opgang på Inger Christensens Gade, hvor De glade gavlmalere over et par uger har været med til at lave et forskønnelsesprojekt. Inde i opgangen har den tilbageværende familie siden efteråret levet med en hærget opgang, efter at nedrivningsfirmaet rev alle opgangens hoveddøre ud med karme og det hele og efterfølgende lukkede døråbningen med store grimme afdækningsplader.
Familierne i de to opgange, som blev udsat for den hårdhændede behandling, var med til at udvælge de motiver, der er blevet malet på pladerne, så de nu fremstår som små kunstværker, der er med til at lave et ophold i opgangen til en oplevelse.
Da optoget fredag eftermiddag sluttede foran blokken på Inger Christensens Gade, blev alle deltagere inviteret indenfor til fernisering i opgangene med et kig på alle malerierne.
Litterært genbesøg i Gellerup
Peter Laugesen (nr. 3 fra højre) førte an på rundgangen. For nylig viste 82-årige Peter Laugesen en større gruppe mennesker rundt i Gellerupparken i forbindelse med Aarhus' internationale litteraturfestival LiteratureXchange. Som ung digter boede han i starten af 1970'erne i en periode på Bentesvej - nu Inger Christensens Gade - hvor han blandt andet skrev 'Guds ord fra landet'. Han var også aktiv i redaktionen på Skræppebladet.2024-07-09
Kreativt protestbanner i Gellerup: 50 meter kunst mod nedrivninger
Beboere og kunstnere samarbejdede om et farverigt banner på Jettesvej for at protestere modnedrivninger i Gellerup. I løbet af en uge har beboerne i Gellerup, sammen med kunstneren Tine Hind og organisationen Almen Modstand, skabt et 50 meter langt banner som en protest mod nedrivninger af boligblokke i Gellerup. Værket blev udført på Jettesvej i Gellerup Stribe A4. Arbejdet med banneret begyndte mandag og tirsdag, hvor skitser blev2024-05-21
Litterær byvandring med Peter Laugesen
Den litterære rundgang med Peter Laugesen starter og slutter på p-pladsen ud for Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 8220 Brabrand. Vi går en tur ned ad Karen Blixens Boulevard og videre ad Inger Christensens Gade, med alle de erindringer Peter Laugesen har fra den periode af sit liv. Han boede på Bentesvej, nu Inger Christensens Gade, og skrev blandt andet GUDSORD FRA LANDET. Peter Laugesen var redaktør af2024-05-28
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-02 Maj