70-årige fra Gellerupbadet på dybt vand i Silkeborgsøerne

af Peter From Jacobsen
En lille gruppe seniorer fra Gellerupbadet var søndag i mere end én forstand ude på dybt vand, da de på Silkeborgsøerne svømmede 1000 meter som deltagere i Silkeborg Open Water. Folketingsmedlem Camilla Fabricius var med som tilskuer og fortæller her om svømmernes forrygende fællesskab.
”Jeg fandt mig selv hujende, hoppende og klappende på en badebro ved Silkeborgsøerne, da Gellerupbadets seje ældre på skift kom ind i målområdet.”
Det fortæller Camilla Fabricius, som har sommerferie fra Folketingsarbejdet og tog med sin gode ven Henk Hansen til Silkeborg Open Water.
70-årige Henk Hansen er mangeårig livredder i Gellerupbadet og en entusiastisk træner for de mange ældre brugere af Gellerupbadet, som via hans gode råd pludselig oplever at kunne svømme lange distancer i åbent vand.
”For snart længe siden havde Henk, som arbejder i Gellerupbadet og er frivillig svømmetræner for et lille hold af +65 årige, spurgt, om jeg ville med til SvømDanmarks udendørsstævne “Silkeborg Open Water”. Henk sagde, at det lige var noget for mig, for her var der højt til loftet, begejstring og godt fællesskab,” fortæller Camilla Fabricius.
”Og han havde ret.”
Ikke alle deltagerne vidste helt, hvad de gik ind til, da de forlod Gellerupbadets trygge rammer og i våddragt sprang i vandet ved Silkeborg Vandrerhjem. Men de klarede distancen som en del af et enestående fællesskab, fortæller hun.
Læs hele historien
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-04 September

