Læring, latter og layout: Skrivedag på Skræppe­bladet

At lave et beboerblad handler også om fællesskab.

Små øjeblikke med stor effekt: En skrivedag fyldt med inspiration, læring og god stemning blandt engagerede deltagere

En lille, men dedikeret flok mødtes, lørdag den 5. april til skrivedag i Samlingshuset i Gellerup. Skrivelørdagen var planlagt afholdt i Rødlundparken. Det blev desværre aflyst, så i stedet blev skrivedagen gennemført i Gellerup. Selv om antallet var overskueligt, var engagementet stort, og grinene mange. Dagen bød på konkrete værktøjer, praktiske tips og et overraskende indblik i, hvordan et blad som Skræppebladet egentlig bliver til.

“Jeg havde faktisk troet, det mest handlede om at lære at skrive en god tekst, men vi kom hele vejen rundt: layout, opsætning, resume og afslutning – og hvordan man overhovedet kommer i gang,” fortalte en deltager med et smil.

Fra idé til færdig artikel

Dagen startede med kaffe og kort introduktion – og så gik det ellers løs med at kigge på forskellige former for artikler. Hvad er forskellen på et portræt, en reportage og en nyhedsartikel?
Hvordan skriver man en rubrik, der fanger? Og hvordan laver man et godt resumé, der giver læser­en lyst til at læse videre?

Der blev klippet og klistret – både i Word og med layoutværktøjer – og deltagerne fik prøvet kræfter med at sætte en artikel op, så den ligner noget, der kunne stå i det trykte blad.
“Jeg har lært noget om, hvordan man starter og slutter en artikel – og hvordan den ser ud, når den skal i bladet.”

Skæve vinkler og skæve smil

Selv om dagen var lærerig, blev der også plads til latter, drilleri og masser af små pauser med god stemning. Det blev hurtigt klart, at det at lave blad sammen ikke bare handler om tekst – men også om fællesskab.

”Det var både inspirerende og sjovt. Jeg forstår nu meget bedre, hvordan Skræppebladet bliver skrevet – og jeg læser det faktisk på en anden måde nu,” sagde en anden deltager med eftertænksomhed.

En anbefaling værd

Flere deltagere fremhævede, at de gik hjem med nye kompetencer – og en lyst til at skrive mere. Ikke mindst blev det tydeligt, at man sagtens kan lære noget nyt, selv på én enkelt dag, når man får lov til at prøve tingene af i praksis.

”Jeg kan helt klart anbefale det til andre. Man behøver ikke være god til at skrive – bare man har lysten. Resten kan man lære!” Sådan lød den sidste bemærkning fra en deltager.

Skræppebladet hjælper dig med at skrive

Har du en god historie, men er i tvivl om, hvordan du fortæller den bedst?

Skræppebladet åbner dørene for dig:
Hver anden torsdag (lige uger)
kl. 16-17 kan du besøge redaktionen på 3. sal i Kollektivbyen, Gudrunsvej 78, værelse 29, Brabrand.

  • Få hjælp og fif til dit indlæg
  • Research, vinkel og de rette kilder
  • Interviewteknik og gode spørgsmål
  • Artikelopbygning – teknik og sprog
  • Fotos og illustrationer

Kom forbi – vi glæder os til at hjælpe dig med at bringe din historie til live i Skræppebladet og på skraeppebladet.dk

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-02 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-02 Maj side 10
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2025-02 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • skrivedag
    Læring, latter og layout: Skrivedag på Skræppe­bladet
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data