Ny kontant­hjælpsreform kommer til at kunne mærkes

I sommerferien træder ny reform i kraft, der får betydning for godt hundrede beboere

Den 1. juli 2025 træder en ny kontanthjælps-reform i kraft i Danmark. Det lyder måske teknisk og fjernt, men for knap hundrede beboere i Brabrand Boligforening kan det betyde en ny og mere usikker økonomisk hverdag.

Især for unge, enlige og familier med lavindkomst kan ændringerne mærkes direkte, både på bankkontoen og i hverdagen.

Reformen handler om at forenkle kontanthjælpssystemet og gøre det mere attraktivt at tage småjobs ved siden af. Men virkeligheden er, at beboerne, der bliver ramt, kan ende med at få mindre i ydelse end tidligere og får svæ-rere ved at få økonomien til at hænge sammen.

For eksempel vil en ung hjemmeboende under 25 år kunne få helt ned til 3.972 kroner om måneden før skat. En 25-årig uden børn, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan få omkring 6.955 kroner om måneden. Til gengæld kan en enlig forsørger over 30 år få op til 12.770 kroner, dertil kan lægges børnetillæg og et enligt forsørgertillæg, som samlet kan nå over 4.000 kroner ekstra. Det viser, hvor meget ens situation kommer til at betyde for økonomien fremover.

37-timers arbejdspligt

Reglerne i den nye reform betyder, at alle, der er kommet til landet efter 1968 og er på kontanthjælp, har arbejdspligt, hvor de skal arbejde 37 timer om ugen medmindre de er fritaget eller delvist fritaget på grund af sygdom eller lignende.

Hjælp til medicin og fritidsaktiviteter

Beboere, der bliver berørt af reformen, vil kunne modtage tillæg til børn, for eksempel et fritidstillæg. Og de vil kunne få dækket udgifter til medicin, hvis de har modtaget kontanthjælp i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Et vigtigt element i reformen er, at det i højere grad skal kunne betale sig at tage et arbejde ved siden af kontanthjælpen. Mange vil fremover kunne beholde mellem 2.600 og 5.200 kroner om måneden fra deltidsjob uden at blive modregnet. Det gælder dog ikke alle, især ikke unge under 25 år, som bor hjemme. De kan stadig blive modregnet med op til 65 procent af deres løn.

Godt hundrede beboere bliver ramt

Bag de tekniske regler gemmer der sig menneskelige konsekvenser. Reformen kan særligt ramme beboere med psykiske eller sociale udfordringer, som har svært ved at leve op til kravet om arbejdspligt. Og reglerne gælder også dem, der bor sammen med en partner med indkomst, men som reelt ikke har fælles økonomi.

I Gellerupparken, Toveshøj og Skovgårdsparken bor i dag godt 100 enlige, børnefamilier og unge, som vil blive berørt af reformen. Derfor er det vigtigt, at vi som naboer er opmærksomme på, at en nabo kan stå i en situation, hvor der bliver færre penge til mad, medicin og børnenes fritidsliv. Og måske har de brug for hjælp til at forstå brevene fra kommunen, eller bare en at tale med.

Husk, at der er hjælp at hente hos beboerrådgiverne i de afdelinger, der har sådan en. Og hvis afdelingen ikke har en beboerrådgiver, så kan der være hjælp at hente hos Livsværkstedernes rådgivning i City Vest.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-03 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-03 Juni side 5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2025-03 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data