Utøj på Toveshøj kræver beboernes opmærksomhed

Roligt beboermøde i afdeling 5, der slap med lille huslejestigning

Der var stor opbakning til en ny boligsocial helhedsplan på Toveshøj fra 2026-2030.

Skægkræ er et lille insekt, der er slægtning til sølvfisken, der ofte piler rundt på badeværelset. Men skægkræ er anderledes, det dør ikke med lidt udluftning, og utøjet spreder sig hurtigt. På Toveshøj er det lille skadedyr blevet en udfordring i mange lejligheder. ”Skægkræ kan lide pap og karton og kan komme med i emballagen, som dine pakker bliver leveret i. Det er vigtigt at kontakte driften, så du kan få sprøjtet mod skadedyret,” opfordrede afdelingsformand Anett S. Christiansen, som indledning til efterårets budgetmødet på Toveshøj. Som sædvanen er på Toveshøj, blev beretningen aflagt på skift mellem formand Anett og næstformand Ilham Mohamed. Beboerne fik en kort
gennemgang af, hvad der er foregået siden forårets beboermøde. Blandt andet er der dukket farverige legeredskaber og parkmøbler op rundt omkring i afdelingen. De stammer fra et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet om at skabe liv i byrum.

Træt af at vente på håndværkere

Ilham fortalte om, at boligforeningens serviceafdeling, BB Service er lukket, det betyder, at det nu er private håndværkere, der kommer og laver reparationer. Det har givet en del udfordringer, fordi beboerne ofte skal ringe mange gange og måske skal vente to-tre dage på et besøg.

Afdelingsbestyrelsen er i dialog med driften, fordi mange er utilfredse med oplevelsen af at vente forgæves nogle gange hele dage. Og så har det desværre vist sig, at afdelingen har modtaget hårde hvidevarer af en dårlig kvalitet, som tit går i stykker.
”Det er vi kede af, men hvis du oplever at have en god ovn, så kom endelig og fortæl det til afdelingsbestyrelsen, så vi kan finde de gode mærker,” opfordrede Ilham Mohamed.

Anett fortalte om nogle af de mange aktiviteter, der foregår i Laden, som beboerne kan deltage i. Og opfordrede beboere til at kigge forbi, hvis man vil være aktiv. På p-pladsen udenfor Laden har afdelingen desværre fået en udfordring på grund af sandet, som flytter omkring og ender som store huller på grund af regn. Meget ender også i kloakken, der stopper til. En løsning kan være at asfaltere, men det koster 250.000 kroner, det er meget dyrt, fastslog Anett S. Christiansen.

Intet nyt om helhedsplanen

Til sidst kunne Anett fortælle, at der siden afdelingens orienteringsmøde om helhedsplanen, som blev holdt tidligere på efteråret, desværre ikke er nyt at fortælle om udsigten til nedrivninger og renoveringer i afdelingen. Der er intet sket, og der har ikke været holdt møder med Aarhus Kommune, som vil afvente resultatet af EU-dommen. Det har sat alt arbejdet i stå. Hvornår der kommer svar fra Luxembourg, vides ikke.

Kunst i opgange

Toveshøj deltager nu i et projekt, der hedder AKK, Almene Kunstklubber, sammen med andre boligområder i Danmark. I afdelingsbestyrelsen vil man gerne med i et projekt om at få kunst ind i opgangene, hvor beboerne skal være med til at bestemme farver og kulør. Hvis nogle beboere har lyst til at være med, så skal man bare melde sig til afdelingsbestyrelsen.

Efter nogle få spørgsmål og kommentarer fra salen blev beretningen godkendt med applaus.
Administrationschef Susanne Witting gennemgik hurtigt afdelingens budget for 2026, som foreslog en huslejestigning på 2,5 procent. Det er cirka 22 kroner mere i husleje om året pr. kvadratmeter. Uden at der blev stillet spørgsmål, god-kendte beboermødet huslejeforhøjelsen.

Ja til ny boligsocial indsats og udflugter

En boligsocial helhedsplan løber over fire år, og den igangværende udløber i sommeren 2026. Derfor skulle beboerne tage stilling til, om de øn-sker at deltage i den næste plan frem mod 2030. Boligsocial leder Louise Buch Viftrup fortalte om visionerne for den nye plan, som i høj grad viderefører nogle af de mange indsatser, der er i gang, og som der er gode erfaringer med. Hun kunne også fortælle, at der fremover bliver mere fokus på sundhed i mange forskellige former. Toveshøjs beboere sagde ja tak til endnu en ny firårig periode med boligsociale aktiviteter.
FAS Nord er lukket, derfor har Toveshøjs beboere ikke været af sted på udflugter som i tidligere år. Afdelingsbestyrelsen ønsker, at det skal være anderledes, derfor stiller den forslag om, at beboerne hver måned skal betales 12 kroner ekstra i husleje, så der igen kan laves udflugter. Beboerne sagde ja tak til at genoptage den aktivitet.

Nej til privat handicapparkering

En beboer havde stillet forslag om at få tildelt en privat handicapparkeringsplads. Beboeren var ikke til stede. Forslaget blev diskuteret, men afdelingen har tidligere besluttet, at der skal være en fælles handicapparkering ved de korte blokke og to ved de lange blokke. Bestyrelsen anbefalede, at det blev fastholdt. Ved afstemningen var der ikke opbakning til beboerens forslag. Sidste forslag på dagsordenen handlede om opstilling af hegn i haverne. Men afdelingsbestyrelsen trak forslaget og vil vende tilbage med et nyt forslag.
Derefter var mødet slut. Og det var tid til, at det populære smørrebrød blev sat på bordet.
Og så blev der ellers snakket og hygget rundt ved bordene.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-06 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-06 November side 20
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2025-06 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data