Kultur-fyrtårne flytter til Gellerup
“Positivt liv til området”
Af Peter From, Gellerup.nu

Gellerupscenen og de tilstødende lokaler skal renoveres og ombygges, før Aarhus Jazz Orchestra og Teater Refleksion kan flytte ind.
På billedet er det dog Det Kgl. Teater, som øver på scenen. Arkivfoto
Aarhus Jazz Orchestra og Teater Refleksion er på vej til Gellerupscenen. Aarhus Byråd har bevilget penge til flytningen, og både kultur- og socialforvaltningerne ser store muligheder for lokalområdet. ”Samlet set vil det kunne bidrage til visionen om, at Fredspladsen skal indeholde fællesskabende og udadvendte funktioner, som også understøtter den generelle udvikling af Gellerup,” skriver forvaltningerne i en fælles udtalelse. Gellerupscenen, der er en del af området omkring Fredspladsen, skal renoveres, før de to kulturinstitutioner kan flytte ind i 2026.
Kommunen planlægger at stille krav til renoveringen, så bygningen kan rumme både orkesteret og teatret. Derudover overvejes det at samlokalisere flere kommunale funktioner i samme bygning.
Bedre rammer for kultur og samarbejde
Aarhus Jazz Orchestra har i dag administration og øvelokaler på Vester Allé, men lokalerne er ikke optimale: ”Sidstnævnte fungerer dog ikke optimalt, da lokalet har en række begrænsninger i forhold til akustik, opbevaring og indeklima mv.
Samtidig er spillestedet ofte optaget på de tidspunkter, hvor orkesteret gerne vil benytte det,” skriver forvaltningerne. Flytningen til Gellerup vil give orkesteret bedre rammer for undervisning, work-shops og innovative koncertformater.
Begge institutioner ser også potentiale i at sam-arbejde med den nye skole i området og tiltrække ”positivt liv til området udenfor normal arbejdstid i forbindelse med f.eks. koncerter og events.”
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-06 November

