Kultur- og Aktivitetscentret i Gellerup sættes til salg

Kommunen præsenterer fremtiden for Gellerup Syd for Samvirkets deltagere

Ali Ajjawi og Nadja Juul Vibe fortalte Samvirket om kommunens plan med Gellerup Syd.

Adressen hedder Gudrunsvej 78-82, her lig ger de tre bygninger, som oprindeligt hed Gellerup Kultur- og Aktivitetscenter, rundt om Fredspladsen. I nummer 80 blev årets sidste Kvartalsmøde i Samvirket holdt den første tirsdag i december. Denne aften kunne kommunen fortælle, om planerne for bygningskomplekset og området rundt om, som kaldes Gellerup Syd. Ali Ajjawi og Nadja Juul Vibe fra Aarhus Kommune kunne fortælle, at de er fuld gang med at udbyde alle tre huse, inklusive Gellerupscenen til salg. Det hele bliver samlet sat i udbud straks i det nye år, og håbet er, at det er solgt inden sommer.

Med udbuddet følger en række krav. Det er åbenlyst, at bygningerne trænger til en renovering, og bygningerne skal i udgangspunktet fremstå, som de ser ud i dag, men det skal også ske i forhold til gældende regler. Det har været forsøgt at involvere fonde i at overtage bygningerne, men det er ikke lykkedes, så nu søger kommunen efter en privat investor. Der har allerede været kontakt til forskellige mulige aktører, og interessen er der, fastslog Nadja Juul Vibe. Den gældende lokalplan for området fortsætter, så der kan godt laves kulturhus, uddannelsesinstitutioner, kreative aktiviteter og iværksætteri. I stueetagen skal der være udadvendte aktiviteter, som gerne må trække folk til fra nær og fjern.

Langtidskontrakt til kommunen

Det er også en betingelse, at Aarhus Kommune, når renoveringen er overstået, kan leje sig ind i hele bygningen i nummer 80 på en langtidskontrakt. Her skal alle de kommunale aktiviteter, også dem, der i dag bor i nummer 82, samles på de to etager. Og på den store scene og den lille sal, som før husede Cirkus Tværs, har kommunen en option om, at Aarhus Jazz Orkester og Teatre Refleksion skal kunne få til huse. De mange private lejere i Kollektivbyen på de to øverste etager i nummer 78 sælger kommunen med i udbuddet, og så er håbet, at den kommende køber kan se værdien i de nuværende lejere.

Fra salen blev der fulgt op med spørgsmål om, hvordan det kan sikres, at køber holdes op på det, der loves. Og der var bekymring om adgangen til at benytte Fredspladsen, der er Gellerups hjerte, i fremtiden, hvis den sælges med. Her blev det slået fast, at der er stor fokus på, at Fredspladsen beholder sin form og funktion, men at det endnu ikke er afgjort, om pladsen foreslås solgt til en ejer. Det blev lovet, at forsamlingen vil kunne få tilsendt udbudsmaterialet, som så kan findes på Gellerup.nu’s hjemmeside.

Gudrunsvej 78-82

Det oprindelige Kultur- og Aktivitetscenter fra 1974 indeholdt bibliotek, hotel, restaurant, diskotek, teater, plejeboliger, institutioner og festlokaler. Senere husede det socialcenter, lokalcenter, Kontaktsted, hostel og iværksætterhus, mens de tre bygninger i dag er ram men om Kollektivbyen, et folkehus, sundhedscenter, forsamlingshus, Fredens Hus og ungdomsskole.
Hele K&A-centret blev for snart 20 år siden dømt til nedrivning af kommunen, der har ejet bygningskomplekset siden 1979. Oprindeligt blev Kultur- og Aktivitetscentret bygget af Brabrand Boligforening, men allerede i 1976 var økonomien så stram for boligforeningen, at det hele sammen med gælden blev overtaget af Kreditforeningen Danmark, som så solgte videre til kommunen tre år senere.

Farvel og tak til Troels

Efter syv år som teamleder i den boligsociale indsats og de seneste år også sekretær for Samvirket i Gellerup og Toveshøj kom det til sidst på Samvirkets Kvartalsmøde frem, at Troels Bo Lund Knudsen rejser fra området. Han har fået nyt job i Skive Kommune.

Troels har en fortid som aktiv beboerdemo-krat og afdelingsformand i Toveshøj og senere også en periode som næstformand i Brabrand Boligforening, så det var med stor applaus fra alle Samvirkets deltagere, at der blev sagt tak for hans store indsats for Gellerup og Toveshøj gennem alle årene..

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-07 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-07 December side 18
i sektionen Gellerup.nu

forsiden af magasinet 2025-07 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data