EU-dom kastede tvivl over Gellerup-planerne
Beboere og aktivister fra Almen Modstand fulgte et åbent samråd i Folketinget live fra Samlingshusets Lille Sal i Gellerup.
Tekst og foto Elsebeth Frederiksen
EU-Domstolens afgørelse fra 18. december 2025 fastslog, at den danske lovgivning om parallelsamfund (ofte kaldet “ghettoloven”) kan medføre indirekte diskrimination. Domstolen påpegede, at lovgivningen, der målretter bestemte boligområder baseret på sociale og etniske kriterier, kan have en uforholdsmæssig negativ indvirkning på beboere med ikke-vestlig baggrund.
Dommen konkluderede specifikt, at beboere i disse områder har en større risiko for at miste deres bolig som følge af lovens bestemmelser om nedrivning og omdannelse. Dette skyldes, at lovgivningen anvender kriterier, der i praksis rammer områder med en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund hårdere end andre områder. EU-Domstolen understregede, at medlemslandene skal sikre, at deres lovgivning ikke direkte eller indirekte diskriminerer på grundlag af etnisk baggrund. Dommen betød, at den danske lovgivning skal vurderes nærmere for at sikre, at den overholder EU’s principper om ikke-diskrimination. Det var herefter op til Østre Landsret at afgøre, om den danske lovgivning faktisk var i strid med EU-retten, og om de konkrete tiltag i Gellerup og Toveshøj kunne fortsætte. Denne proces, kunne trække ud, og det er ikke til at vide, hvornår den endelige dom falder.
Minister ville ikke ændre lovgivning før en dom
Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) understregede på et samråd, indkaldt af Enhedslistens Søren Egge, at regeringen ikke ville ændre lovgivningen, før Østre Landsret havde afsagt dom i en retssag rejst af Mjølnerparken mod staten. “Vi må afvente den endelige dom, før vi kan tage stilling til eventuelle ændringer,” udtalte ministeren.
Boligforeningen ønsker fremdrift
Brabrand Boligforening fastholder, at de vil fortsætte udviklingen af Gellerup og Toveshøj som planlagt. Formand Keld Albrechtsen udtalte: “Det vigtigste for os efter dommen er, at renoveringen i Gellerupparken kan fortsætte, og at den positive udvikling i Gellerup og Toveshøj kan fastholdes til gavn for vores beboere. Vi ønsker at skabe en attraktiv og tryg boligmasse, som også fremtidige generationer kan være stolte af.”
Boligforeningen venter på et klart politisk grundlag for det videre arbejde, men er forpligtet til at følge gældende regler.
Uenighed i Aarhus Byråd
På et byrådsmøde den 28. januar krævede Enhedslisten et øjeblikkeligt stop for alle nedrivninger og kaldte planerne “dybt uretfærdige.” Isabella Heilmann (EL) understregede, at sociale investeringer i uddannelse, foreningsliv og klimavenlige renoveringer var vejen frem.
“Vi kunne ikke acceptere, at mennesker mistede deres hjem på grund af en lovgivning, der kunne være diskriminerende,” sagde hun.
Christian Budde (V) og Anna Thusgaard (S) insisterede på, at udviklingen ikke måtte sættes i stå.
De pegede på, at helhedsplanen allerede havde forbedret uddannelse, beskæftigelse og tryghed i området. Thomas Medom (SF) var bekymret over lovgivningen og understregede behovet for forandringer, men også for at evaluere de sociale indsatser. Mahad Yussuf (RV) kritiserede lovgivningen for at være diskriminerende og krævede en inkluderende tilgang med fokus på fælles-skab og respekt. Thomas Kastrup-Larsen (DF) og Jacob Søgaard Clausen (DD) fokuserede på bekæmpelse af parallelsamfund og kriminalitet.
Hvad skete der herefter?
Sagen blev sendt til magistraten, der skal udarbejde en indstilling til byrådet. Forligskredsen skal drøfte, hvordan Aarhus Kommune skal forholde sig til EU-domstolens afgørelse.
Almen Modstand – Gellerup Toveshøj var søndag den 15. februar taget til Tingbjerg ved København for at deltage i Almen Modstands landstræf. Her lagde de planer for fremtiden og drøftede, hvad EU-dommen betyder for deres fortsatte kamp.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-01 Februar
