Afd. 5: Livlig debat om stort og småt på Toveshøj

De store spørgsmål om nedrivninger og renovering kunne dog ikke besvares i denne omgang

I afdeling 5, Toveshøj, mødte omkring 55 beboere op for at gøre deres stemme gældende i beboerdemokratiet. Afdelingsbestyrelsens beretning blev fremlagt af formand Anett S. Christiansen og bestyrelsesmedlem Ilham Mohamed.

Renholdelse fylder

Driftspersonalet bruger 10.000 timer om året på at samle skrald på Toveshøj. Det svarer til 45 procent af den tid, driften bruger i afdelingen. Afdelingsbestyrelsen appellerede derfor til, at beboerne gør sig mere umage med selv at holde området pænt.
Man oplever blandt andet, at folk ’taber’ deres skraldeposer uden for opgangen i stedet for at gå de ti meter hen til containerne. Driftens tid kunne altså bruges bedre, end den bliver i dag.
Derudover er det vigtigt, at beboerne sorterer deres affald, da afdelingen får en ekstra regning fra Kredsløb, når de er nødt til at eftersortere.

Kredsløb

I beboerhuset Laden har man holdt halloween, juletræsfest og fastelavn med stor tilslutning. Laden har også sit eget syværksted, hvor en sygruppe er under opbygning. Derudover søger man frivillige til et cykelværksted, hvor beboerne kan komme og få hjælp til at ordne deres cykler.
Bestyrelsens næste store projekt, er at få asfalteret Ladens parkeringsplads, som i dag er en grusplads.
Et andet ønske fra afdelingsbestyrelsen er at tillade lejere af Laden at blive til klokken 4 om natten i stedet for klokken 1 som hidtil. Det skyldes, at potentielle lejere vælger Laden fra på grund af de nuværende regler. Bestyrelsens forslag blev senere på mødet vedtaget uden afstemning, da ingen protesterede.

Nej til spareplaner

Som de fleste nok ved, er Aarhus Kommune ved at gennemføre en kolossal spareøvelse på soci-alområdet. Kommunen lægger op til at skære stort set alle tilbud til socialt udsatte, der ikke er
direkte lovpligtige. Det kommer også til at ramme Toveshøj, som står til at miste det kriminalpræventive ungeteam. Afdelingsbestyrelserne i Gellerupparken og Toveshøj gik derfor sammen om et høringssvar til spareplanen, hvor man opfordrer kommunen til at bevare ungeteamet.

Opgangskunst

Som beskrevet i Skræppens februar-nummer har beboerne på Toveshøj malet vægmalerier i to opgange med hjælp fra to kunstnere.
Anett S. Christiansen opfordrer til, at beboere, der kunne tænke sig at gøre det samme i deres opgang går sammen og henvender sig til bestyrelsen.

”Hvis vi skal lave noget sjov her på Toveshøj, så lad os da lave opgangskunst,” sagde hun.

De store spørgsmål

I halvandet år har al kommunikation med kommunen om den kommende helhedsplan for Toveshøj stået stille. Det betyder, at beboerne lever i uvished om, hvilke blokke der risikerer at blive udpeget til nedrivning, og hvornår de resterende kan blive renoveret.
Tavsheden fra kommunens side skyldes fortsat retssagen om parallelsamfundsloven, som efter en tur for EU-domstolen i Luxembourg er tilbage på Østre Landsrets bord.
”Vi venter spændt på, hvornår vi kan komme videre,” sagde afdelingsformand Anett S. Christiansen, som deler beboernes ønske om afklaring og om at komme i gang med renoveringen.

Alternativ til Facebook

To beboere gjorde opmærksom på, at facebooksiden ’Toveshøjs Beboere’, som ellers er til for beboerne, er et problem for dem, der ikke vil bruge Facebook. De ønskede sig en alternativ kommunikationskanal.
Fra afdelingsbestyrelsen lød svaret, at alt, hvad bestyrelsen lægger op på Facebook, også bliver hængt op på opslagstavlerne i opgangene. Hvad beboerne selv lægger op, kan bestyrelsen dog ikke håndtere at formidle til de beboere, der ikke er på Facebook.

Bestyrelsens beretning blev godkendt uden protester.

Fint regnskab

Administrationschef Susanne Witting forelagde Toveshøjs regnskab for 2025, som viser et overskud på 91.000 kr. Det efterlader afdelingens overskudssaldo på 746.000 kr., som skal hjælpe med at holde huslejen i ro de næste år.

Nej til ladestandere

En beboer havde stillet forslag om etablering af en ladestander med to udtag ved hver af de ni boligblokke på Toveshøj. Forslagsstilleren motiverede sit forslag med, at det ville gøre hverdagen lettere for de beboere, der kører elbil, gøre det nemmere for andre beboere at tage beslutningen om at købe en elbil, og i sidste ende gøre afdelingen mere attraktiv for nye beboere.
Mange beboere mente, at det ville være for mange standere, da det kan være svært at finde en parkeringsplads i forvejen.
Det blev foreslået at gemme forslaget og tage det med i arbejdet med den nye helhedsplan, men forslagsstilleren var ikke interesseret i at trække forslaget tilbage.
Til stor ærgrelse for en gruppe beboere med elbil blev forslaget forkastet med 70 stemmer imod, 28 for og 4 blanke stemmer.

Nyt medlem i bestyrelsen

Fire medlemmer af afdelingsbestyrelsen var på valg: Ilham Mohamed, Nawal Mohamed, Nasiba Andersen og Abdulmalik M. Farah. Derudover meldte Fardowso Mohamed sig som kandidat, hvilket udløste et kampvalg.

Det lykkedes Fardowso Mohamed at blive valgt ind, mens Nasiba Andersen måtte nøjes med pladsen som 1.-suppleant.
Skræppens udsendte, Jeppe Just, valgtes til Skræppens redaktion.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-02 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-02 Maj side 18
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2026-02 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data