
Modelfoto
Bor du i Holmstrup Mark og har diabetes – eller er du i risiko for at få det? Så har du nu mulighed for at deltage i et gratis kursus, hvor du får viden, redskaber og støtte til en sundere hverdag.
Kurset henvender sig både til dig, der allerede lever med diabetes, og til dig, der gerne vil forebygge sygdommen.
Gennem forløbet arbejder vi med, hvordan du bedst passer på dit blodsukker, og hvordan medicin og regelmæssig kontrol kan hjælpe dig.
Du får også indsigt i, hvad motion gør for kroppen, hvordan du kan spise mere diabetesvenligt, og hvordan små livsstilsændringer kan gøre en stor forskel i hverdagen.
Hver gang består af en times fysisk aktivitet, hvor alle kan være med, efterfulgt af undervisning og dialog om dagens emne.
Der er god tid til spørgsmål og erfaringsudveksling undervejs.
Forløbet strækker sig over 11 uger. Vi er allerede godt i gang, men du kan stadig nå at komme med på holdet med opstart mandag den 1. juni.
Undervisningen foregår i Selskabslokalet i Holmstrup på Jernaldervej 245, 8210 Aarhus, hver gang fra kl. 10.30 til 13.00.
Har du lyst til at høre mere eller tilmelde dig, er du meget velkommen til at kontakte Fariba på telefon 40287261.
Afdelingens budgetter hører til på afdelingsmøder
Tekst og foto Helle Hansen Repræsentantskabet bakkede op om et forslag fra afdeling 26, Kildeagervej. Forslaget lød, at boligforeningen skal arbejde for, at det fremover skal være på afdelingernes beboermøder, at afdelingernes budgetter bliver vedtaget eller forkastet. Afdelingsformand Andreas Torp Hammer fortalte, at han blev overrasket, da han på BL’s 5. kreds’ Kredsvalgsmøde i april […]2026-06-27
Gensyn med Thor Utting i foreningsbestyrelsen
Ved valg til foreningsbestyrelsen genopstillede en gammel kending, Thor Utting, afdelingsformand i Havnehusene, afdeling 31. Han forlod foreningsbestyrelsen sidste år, fordi der var mange udfordringer i fællesrådet på Aarhus Ø. Det arbejde var nu overstået, så derfor meldte Thor sig klar til endnu en tørn i foreningsbestyrelsen. Derudover genopstillede boligforeningens næstformand, Erik Bløcher, der også […]2026-06-27
Repræsentantskabsmøde med delte meninger
Gellerupparkens forslag om mere fleksibel genhusning ved renoveringer skilte vandene i boligforeningens øverste organ Af Jens Skriver, fotos Helle Hansen 67 stemmeberettigede medlemmer af Brabrand Boligforenings repræsentantskab mødte op til det ordinære repræsentantskabsmøde, der blev holdt i Samlingshuset i Gellerup onsdag den 27. maj. Det svarede rundt regnet til, at to tredjedele af repræsentantskabets medlemmer […]2026-06-27
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-02 Maj