Nyt gammelt beboerblad i Holmstrup

Brabrand Boligforenings afdeling 6, Holmstrup, på Jernaldervej har (igen) fået et nyt lokalt beboerblad. Bag den lidt kryptiske overskrift gemmer sig historien om et samarbejde med naboafdelingerne Thorsbjerg og Odinsgård (og bladet Ny Sofus). Blad-samarbejdet ophørte efter nogle måneder og har resulteret i at beboerbladet igen hedder Sofus med tilhørende tomands-redaktion i Holmstrup.

Det nye Sofus (ikke nye Ny Sofus) er netop blevet omdelt i beboernes postkasser i Holmstrup og bladet har mange og informative sider. Bl.a. kan man læse om aktiviteter, møder og referater og så er der saksede klip fra bl.a. Brabrand Boligforenings nyheder, Skræppebladets blog, Aarhusvest.dk og Mjølnerparken.
Også en længere klumme og ditto digt har fundet vej til spalterne.

Der er også oplysende artikler og debatindlæg. På Skræppebladets blog vil vi omtale et par stykker af dem. Det handler bl.a. om trafikforhold på Jernaldervej og elevatorer i ældre alment byggeri.

Læs mere:
Hjemmeside for afdeling Holmstrup: http://www.holmstrup.net

Blogartiklen er oprettet: 11. maj 2009. Opdateret 13. maj 2009 kl. 09:28


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt