Ledig bolig i Århus til 1849,- inklusiv forbrug
Er du boligsøgende i Århus kan det være en ide at overveje også at søge ungdoms- og kollegieboliger. Der er ingen øvre grænse for, hvor gammel du må være. Og du behøver heller ikke at være i gang med en lang uddannelse for at komme i betragtning. F.eks. kan du som arbejdsløs flytte ind, hvis du er i gang med efteruddannelse.
Reglerne om krav til uddannelse er brede:
“Hovedreglen er, at du kan søge om en bolig, hvis du er i gang med eller skal til at i gang med en uddannelse. SU-berettigede uddannelser samt lærlinge- og elevuddannelser giver dig altid ret til at søge en bolig,” oplyser UngdomsboligAarhus.
Du kan også komme i betragtning til en bolig hvis du:
- skal i gang med et praktikophold, der er en forudsætning for, at du kan optages på en videregående uddannelse
- er arbejdsledig og supplerer din tidligere uddannelse med mindst 15 timers skolegang om ugen
- skal i gang med alternativ uddannelse, herunder efteruddannelse, over en afgrænset periode
- går på sprogskole
- er udvekslingsstuderende
- har andre særlige boligbehov
Det er muligt at søge op til to år før man går i gang med uddannelse/skoleforløb og man har mulighed for at flytte ind op til et halvt år før start.
Også for helt unge
Ansøgere under 18 år kan søge en stor del af boligerne, som udbydes gennem UngdomsboligAaruhs, bl.a. alle boliger, der hører under Brabrand Boligforening. Her kan personer på mindst 15 år flytte i egen bolig – det kræver dog Statsforvaltningen Midtjylland’s godkendelse (hvilket kan tage noget tid at få).

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Hejredalskollegiet
Eksempel på billig bolig
Lige nu kan Kollegiekontoret i Århus bl.a. tilbyde et ledigt værelse, 27 m2 på Hejredalskollegiet til under 1850 om måneden – inklusiv el, vand og varme.
“Hvis det har interesse så send en mail med dit arkiv-nr og ønsket indflytterdato ( 1. eller 15. i en måned ) til Mette Gorritzen på MG[AT]kollegiekontoret[DOT]dk,” oplyser Kollegiekontroet, der også kan tilbyde værelser på Skjoldhøjkollegiet med under en måneds ventetid.
UngdomsboligAarhus er et samarbejde mellem Kollegiekontoret, boligforeninger samt selvejende og private kollegier i Århus.
Læs mere:
Hjemmeside for Ungdomsbolig Århus: http://ungdomsboligaarhus.dk
Er du berettiget til en bolig gennem UngdomsboligAarhus
Boliger med kort eller ingen ventetid
Lejligheder kan søges via Aarhusbolig: http://www.aarhusbolig.dk
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
Århus Lokale Nyheder:
Link: http://aarhus.lokale-nyheder.dk/2009/12/13/fa-en-bolig-i-morgen-til-1849-inklusiv-forbrug-2/ (linket virker muligvis ikke længere)