Stofas julegave: Dyrere kabel-tv og færre kanaler
Stofa og Antenneforeningen Aarhus skruer op for priserne fra nytår. Og hvis prisstigningen ikke er nok til en snekold jul, kan beboerne samtidig se frem at miste en lang række kanaler. Mindst otte kanaler forsvinder fra basis-tv-pakken, som samtidig stiger med omkring 5 %. Også den store tv-pakke kan vinke farvel til kanaler og bliver samtidig næsten 8 % dyrere.
En stigende del af antenneforeningens medlemmer skifter til basispakken, og her bliver der meget mindre forskelligt fjernsyn at kigge på. I 2010 er det slut med Kanal 9, TV3 Puls, TV5 Monde, TVE, Rai Uno, ESC1, Show Turk og MBC. De seks sidste kan man dog købe som en tillægspakke (BlandSelv-pakken bag Stofas Zaptor-boks).
De første to kan ses med stor pakke.
“Det er sådan, at alle former for tillægspakker, premiumpakker, filmpakker mv. alt sammen kan modtages som tillæg til BASISpakken i modsætning til andre udbydere,” oplyser John Christiansen, der er Key Account Manager hos Stofa.
Ifølge Antenneforeningens hjemmeside må medlemmer med stor pakke også undvære DK4, hvilket kan tyde på at kanalen helt udgår og dermed også forsvinder fra basispakken.

Mange kanaler bliver til sne fra 1. januar.
Fotocollage af Ulrik Ricco Hansen baseret på bl.a. fotos af udsendelser TV2 Østjylland,
som heldigvis også fremover kan ses i begge programpakker - både på TV2 og TV Østjylland.
Prisstigninger
“Årsagen er igen digitaliseringen og de nye interaktive tjenester, som hen ad vejen vil være til rådighed for medlemmerne af Antenneforeningen Aarhus,” oplyser antenneforeningen.
Læs f.eks. i Skræppebladet om de nye tjenester, som bl.a. giver næsten gratis telefoni.
En del af prisstigningen skyldes øgede programafgifter:
“Der er tale om en stigning på 4,8 % for basispakken og 7,8 % for den store pakke fra 2009 til 2010, men stigningen i programafgifterne i den store pakke alene udgør i alt en stigning på 9,8 %,” oplyser foreningen uden at forklare, hvordan programafgifterne kan stige væsentlig mere end den samlede stigning for stor pakke.
Ny kanalsøgning
Samtidig med at der fjernes kanaler, bliver der også flyttet rundt på nogle af de eksisterende: DR K flyttes til kanal 24 og i stor pakke skal man fremover finde:
TV3 Puls på kanal 41, Nickelodeon og VH1 DK på kanal 56 og 6’eren på kanal 64.
Læs mere:
Hjemmeside for Antenneforeningen Aarhus: http://antenneforeningenaarhus.dk
Ændringer pr. 1. januar 2010
Hjemmeside for Stofa: http://www.stofa.dk
Hvad er digital-tv? (om bl.a. Zaptor)
Skræppebladet:
Stofas Zaptor-boks er en fiasko i Århus
Ulovlige ordensreglementer i flere afdelinger:
Alle beboere må opsætte antenner og paraboler på bygningen
Kan du se de nye tv-kanaler?
Nye muligheder i dit antennestik / (nov. 2009)
Frustrationer over kabel-tv (2008)
ps: Kanaler der forsvinder bliver ikke til sne (sådan var det med analog signal – før 1. november). Nu bliver der sandsynligvis blot blå eller sort skærm)
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
I kategorierne:

Dog ville begge leverandører fremhæve de mange kanaler de kunne levere, og ville have mødet til at falde i svime over det ganske udbud. Det lykkedes ikke. Vi var flertallet der ikke vil modtage noget som helst andet end det vi selv bestemmer 100%, og vi vil i hvert fald ikke betale for andre kanaler end dem vi ønsker at se.
Derfor undrer det mig en del at de alligevel ikke er kommet videre, når de - begge parter, hævdede at de var ved at indgå et samarbejde for at nærme sig det vi talte om. Så kære venner, jeg vil stadig ikke modtage noget som helst fællesantennesignal. Den holdning ændrer jeg kun på den dag der er 100% valgfrihed