Århusianske kollegier: Alt udlejet
Ikke et eneste kolligieværelse i Århus står tomt for tiden. Alt er udlejet og dette er typisk situationen omkring studiestart. Men i år er der booket fuld op tidligere end normalt. Alle kollegier er fyldt op – også dem der sædvanligvis har tomme værelser som f.eks. Skjoldhøjkollegiet i Brabrand og Hejredalskollegiet i Gellerup.
De kollegier, der har den forventede korteste ventetid på ned til en måned, er kollegier langt fra centrum og universitetet, f.eks. de to omtalte kollegier, dog er der fire måneders ventetid på Hejredalkollegiets internationale værelser. Også det nye Christianshøj Kollegiet på Gøteborg Alle i Århus Nord samt kollegieværelser i Lystrup, Skødstrup og på Gudrunsvej er til at få fingrene i i løbet af en måneds tid.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Hejredalskollegiet
“Der er tryk på lige nu, og alt er lejet ud. Sådan plejer det også at være omkring studiestart, men i år er der fyldt op lidt før end tidligere år. Årsagen er den nye boliggaranti, som i år har betydet, at vi har fremrykket tildelingen af boliger,” siger Diana Jørgensen, der er administrationschef ved Kollegiekontoret i Århus til JP Århus.
I Brabrand Boligforenings eneste afdeling der udelukkende består af ungdomsboliger, Bronzealdervænget, er der fire til fem måneders ventetid.
Læs mere:
Hjemmeside for Ungdomsboligårhus: http://www.ungdomsboligaarhus.dk/
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Kollegiekontoret: Alt optaget
Hjemmeside for DR P4 Østjylland: http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus
Århusianske kollegier er fyldt op
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
I kategorierne:
