Fritidspatruljens første aktion: Wild West i Gellerup

Fritidspatruljen er et nyt projekt, der holder til i Foreningernes Hus i den tidligere folkeskole Nordgårdskolen i Gellerupparken.
Efter grundig forberedelse var projektets ansatte teenagere klar til første aktion i skolebørnenes vinterferie. Fritidspatruljen havde arrangeret “Det vilde vesten” i Globus1, hvor børn bl.a. kunne fremstille fjerhatte og blive forsynet med indianer-ansigtsmaling.

“Jeg vil gerne være en del af Fritidspatruljen, fordi jeg godt kan lide at lege med børn, og fordi det giver både mig og børnene noget at lave i fritiden,” siger Lina El-Ali, som Lokalavisen har mødt.

Børn skal lære at lege
“Rigtig mange børn og unge i Gellerupparken og Toveshøj laver derfor ikke noget efter skole – det gør kun cirka 30 procent, mod hele 70 procent i resten af Århus. Så vi skal have børnene ud af lejlighederne og ud og lege på græsset og legepladserne. Vi skal have skabt en tradition for leg efter skole,” siger Gordon Roberts til Lokalavisen. Han er ansat som leder af projektet Fritidspatruljen.

Teenagere betales for at lege
“I Fritidspatruljen er unge mennesker mellem 15-18 år ansat i et fritidsjob til at lege med Gellerup og Toveshøjs mange børn. Projektet er en del af den boligsociale helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj.
Patruljen startede op i efteråret 2009, efter at den, sammen med Foreningernes Hus i Brabrand, havde fået 12,7 millioner kroner fra Landsbygge-fonden samt to millioner fra Århus Kommune og yderligere to millioner fra Brabrand Boligforening,” skriver lokalavisen.

Arkivfoto af Helle Hansen: Gordon Roberts og Pia Emilie Bach Jacobsen

Arkivfoto af Helle Hansen: Gordon Roberts og Pia Emilie Bach Jacobsen

Læs mere:
Hjemmeside for Lokalavisen: http://lokalavisen.dk
Fritidspatruljen er klar til at lege med Gellerups børn
Start-ceremoni for Foreningernes Hus i Gellerup

Skræppebladet:
To nye boligsociale ansatte i Gellerup

Blogartiklen er oprettet: 19. feb 2010


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt