To nye boligsociale ansatte i Gellerup

Leder af Fritidspatruljen og Samvirkesekretæren er flyttet ind i Yggdrasil

tekst og foto af  Helle Hansen

To nye medarbejdere er i september begyndt på deres nye arbejde, som er en del af den boligsociale helhedsplan i Gellerupparken og Toveshøj.

Det er Gordon Roberts, der er leder af den kommende Fritidspatrulje, der skabe leg og aktivitet for børn mellem blokkene, og Pia Emilie Bach Jacobsen, der skal være sekretær for Samvirket i Gellerup og Toveshøj, der er et partnerskab mellem de frivillige og foreningsbaserede indsatser i området, lokalpolitiet, Århus Kommune, bibliotek, kirke, moskeer og ildsjæle.

gordon pia 006

Begge medarbejdere har indtil videre kontorer og base i beboerhuset Yggdrasil, der ligger midt i Gellerup. Men med tiden flytter de sikkert ned i det nye Foreningernes Hus, som i løbet af vinteren skal åbne på den nedlagte Nordgårdskole. Her er der i skrivende stund ved at blive en ansat endnu en ny boligsocialmedarbejdere som daglig leder.

Kendte ansigter
Både Gordon og Pia er kendte ansigter i Gellerupområdet. Gordon har tidligere arbejdet i et DGI-projekt i GLOBUS1 samt i Coach-proejktet i Kontaktstedet. Han er seneste i en periode været projektkoordinator ved et boligsocialt projekt i Skanderborg Kommune og for år tilbage var han også ansat som fritidskonsulent ved AAB i Århus.
Gordon er 58 år, han har amerikansk baggrund, men kom til Danmark som ung. Han bor i dag i Åbyhøj

Pia Emilie Bach Jakobsen er også et kendt ansigt i Brabrand Boligforening, hvor hun netop afsluttet et barselsvikariat som projektkoordinator for den sociale indsats i Brabrand Boligforening.
Pia er 32 år, og hun bor i 8210 Århus V.




Del eller print denne side:  


Tilbagevisende links


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt