Kommentaren

Vær rustet til tilsværtning i valgkampen, hvis du bor i Gellerup

Beboerne i Gellerupparken og Toveshøj rådes til at gå i flyverskjul, mens valgkampen raser. Og vær beredt på tilsværtning af Gellerupområdet i JP Århus

af Helle Hansen – illustration af Jesper Ankjær

I skrivende stund er det stadig mest i JP Århus ledere, at de negative floskler om Gellerup får lov at boltre sig frit. Heldigvis for det, for det er nok kun en lille procentdel af Gellerupparken og Toveshøjs beboere, der gør sig den anstrengelse at nærlæse avisens sorte lederspalte. Det bliver man nem­lig som oftest ikke i godt humør af. Magen til sortsyn, skal man lede længe efter. Og det er skrevet af en lederskribent, der ikke lægger navn til sine udgydelser.

JP aarhus, farve

Men nu står valgkampen for døren, og byrådskandidaterne, der stiler mod den højre side af byrådssalen med borgmesterkandidat Gert Bjerregaard i spidsen, vil i løbet af den kommende måned gøre alskens krumspring for at få Gellerup gjort til et centralt emne i valgkampen.

De politiske byrådsaspiranter vil så hjertens gerne snakke om moske­planer, nedrivninger af flere blokke og yderligere udtynding af beboerne i Gellerup, fordi de mener, at der er stemmer i det.
Uheldigvis for Bjerregaard og de andre stemmehungrende højre­fløjs­kandidater, så har Gellerup­området i løbet det seneste års tid nærmest være stille som en kedelig lille landsby.

Ophidsende pang-farve trak overskrifter
Et hurtigt tjek selv i JP Århus arkiv viser, at artiklerne i år mest har handlet om Bjerregaards bombastiske februarudmelding om nedrivning af seks blokke, et oppisket politisk forårskrav om videoovervågning i Gellerup, dog uden at lov­giv­ning­en endnu er på plads. Et justits­ministerbesøg i marts, som ifølge JP Århus blev kørt af sporet. Og så op til sommerferien; aftalen om Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj, som foreløbig er en forligstekst, der skal danne rammen om det endelige udkast til en dispositionsplan, som beboere og by­råd skal godkende næste sommer.

Gel­lerup har i sensommeren væ­ret så kedelig og stille, at det mest ophidsende, JP Århus har haft at berette, er, at beboerne i Gel­le­rup­parken har valgt pink som fa­voritfarven til deres postkasse.
Må tiden op til byrådsvalget fortsætte lige så stille i Gellerup og omegn. Og et godt råd til alle beboere: Tag valgkampens mange forventelige angreb på Gellerup fra højrefløjen med et gran salt.
Et nyligt eksempel på JP Århus versionering af virkeligheden
Et arkeeksempel på JP Århus le­der­skribents fordrejede oplevelse af virkeligheden er udlægningen af den konservative justitsminister, Brian Mikkelsen, besøg i Gellerupparken den 6. marts i år, hvor videoovervågning var på dagsordnen.

Dagen efter slog JP Århus leder under overskriften ”Ministerbesøget” fast; ”at hvis ministeren var en anelse mere forvirret efter at have besøgt Brabrand, end før han kom, så var det forståeligt. Han blev nemlig blandet ind i århusiansk lokalpolitik, når den er værst: Man taler om én ting, mens det i virkeligheden handler om noget helt andet”, påstod lederen.

”Ministeren har arbejdet med udspil for at imødekomme de århusianske ønsker, og han måtte nu høre på, at det virkelige formål med kameraerne ifølge formanden for Gellerup-afdelingen, Helle Hansen, er at afsløre folk, der kommer udefra og ulovligt benytter Brabrand Boligforenings affaldscontainere.”

”Hvis Helle Hansens egentlige formål var at signalere, at forholdene er fremragende i Gellerup, og at hun i øvrigt ikke var meget for ministerbesøget, var hendes aktion en succes.”
Lederen sluttede med følgende salut:

”Selvfølgelig var Helle Hansens formål politisk: Hold jer væk. Vi tåler ikke mere dårlig omtale, men det er en kendsgerning, at de massive problemer i Brabrand Boligforenings afdelinger Gellerup og Toveshøj ikke kan tales væk.”

Brev til ministeren
Lederen fik mig til at skrive en hilsen til Brian Mikkelsen, hvor jeg takkede for hans besøg og kort refererede, at JP Århus efterfølgende havde klandret mig og boligforeningen for nærmest at have holdt ham for nar ved at vise ham rundt i opgangene og omkring affaldsøerne samt for at have præsenteret ham for affaldsmonstret Otto.

Jeg slog fast, at rundvisningen på ingen måde var ment som et medieshow. Tværtimod lod vi ham høre, hvad vi beboere pt. har af overvejelser med hensyn til overvågning. Og at det primært holder sig inden for den gældende lovgivning i forhold til at sætte videoovervågning op i opgangene.

Fire måneder efter jeg havde sendt mit brev, dumpede der midt i sommerferien et svarbrev fra Brian Mikkelsen ind ad brevsprækken.

Justitsministeren skriver, at han syntes, at det var et meget spænd­ende og udbytterigt besøg, og at det var meget positivt at opleve afdelingsbestyrelsens store indsats og engagement i området.
Ergo havde Brian Mikkelsen slet ikke oplevet besøget i Gellerup negativt, som JP Århus leder ellers påstod.

Pressen er mere end velkommen
Med hensyn til lederens påstand om mit politiske formål: ”at medierne skal holde sig væk, og at vi tåler ikke mere dårlig omtale”. Så må det stå for den anonyme lederskribents egen regning.
Jeg mener ikke, at medierne skal holde sig væk fra Gellerup. Tvært imod skulle de tage og være her meget mere, for der så mange spændende historier at berette om, både gode og dårlige.

Heldigvis har vi af og til held med også at få nogen af de positive historier fra Gellerup ud til den brede be­folkning. Men der er desværre sta­dig væk et stort spring mellem den ”vir­kelighed”, som JP Århus læsere op­lever af Gellerup, og den virkelig, som vi, der bor her, oplever.
I en leder fra 20. maj fastslår den anonyme skribent:

”Hvor ville det være rart, hvis Gel­lerup ikke altid var synonym med problemer. Hvis ordet i stedet dæk­kede over et område med spændende muligheder og en gruppe beboere, som tæller mange forskellige nationaliteter, der lever sammen uden problemer i form af ildspåsættelse, vold, overfald på sagesløse og generel utryghed.”

Håb forude – uden JP Århus
Jeg påstår ikke, at Gellerup i dag er et paradis på jord. Men så slemt, som JP’s lederskribent gang på gang påstår at vide, at livet er i Gellerup, så slemt er det heller ikke. Og modsat skribenten nærmest opgivende håb, om at Gellerup kan blive et område med spændende muligheder og en gruppe beboere, som tæller mange forskellige nationaliteter, der lever sammen uden problemer, så tror jeg på, at vi godt kan nå derhen.Især hvis vi alle stopper med at læse JP’s sorte ledere.

Jeg har tidligere påstået, at den hurtigste og måske billigste løsning på problemet Gellerup ville være at købe JP Århus for derved at sætte en prop i den ensidige opfattelse af vores boligområde – jeg synes stadig, at det er et rigtigt godt forslag.

I skrivende stund er det stadig mest i JP Århus ledere, at de negative floskler om Gellerup får lov at boltre sig frit. Heldigvis for det, for det er nok kun en lille procentdel af Gellerupparken og Toveshøjs beboere, der gør sig den anstrengelse at nærlæse avisens sorte lederspalte. Det bliver man nem­lig som oftest ikke i godt humør af. Magen til sortsyn, skal man lede længe efter. Og det er skrevet af en lederskribent, der ikke lægger navn til sine udgydelser.
Men nu står valgkampen for døren, og byrådskandidaterne, der stiler mod den højre side af byrådssalen med borgmesterkandidat Gert Bjerregaard i spidsen, vil i løbet af den kommende måned gøre alskens krumspring for at få Gellerup gjort til et centralt emne i valgkampen.
De politiske byrådsaspiranter vil så hjertens gerne snakke om moske­planer, nedrivninger af flere blokke og yderligere udtynding af beboerne i Gellerup, fordi de mener, at der er stemmer i det.
Uheldigvis for Bjerregaard og de andre stemmehungrende højre­fløjs­kandidater, så har Gellerup­området i løbet det seneste års tid nærmest være stille som en kedelig lille landsby.

Ophidsende pang-farve trak overskrifter
Et hurtigt tjek selv i JP Århus arkiv viser, at artiklerne i år mest har handlet om Bjerregaards bombastiske februarudmelding om nedrivning af seks blokke, et oppisket politisk forårskrav om videoovervågning i Gellerup, dog uden at lov­giv­ning­en endnu er på plads. Et justits­ministerbesøg i marts, som ifølge JP Århus blev kørt af sporet. Og så op til sommerferien; aftalen om Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj, som foreløbig er en forligstekst, der skal danne rammen om det endelige udkast til en dispositionsplan, som beboere og by­råd skal godkende næste sommer.
Gel­lerup har i sensommeren væ­ret så kedelig og stille, at det mest ophidsende, JP Århus har haft at berette, er, at beboerne i Gel­le­rup­parken har valgt pink som fa­voritfarven til deres postkasse.
Må tiden op til byrådsvalget fortsætte lige så stille i Gellerup og omegn. Og et godt råd til alle beboere: Tag valgkampens mange forventelige angreb på Gellerup fra højrefløjen med et gran salt.

Et nyligt eksempel på JP Århus versionering af virkeligheden
Et arkeeksempel på JP Århus le­der­skribents fordrejede oplevelse af virkeligheden er udlægningen af den konservative justitsminister, Brian Mikkelsen, besøg i Gellerupparken den 6. marts i år, hvor videoovervågning var på dagsordnen.
Dagen efter slog JP Århus leder under overskriften ”Ministerbesøget” fast; ”at hvis ministeren var en anelse mere forvirret efter at have besøgt Brabrand, end før han kom, så var det forståeligt. Han blev nemlig blandet ind i århusiansk lokalpolitik, når den er værst: Man taler om én ting, mens det i virkeligheden handler om noget helt andet”, påstod lederen.
”Ministeren har arbejdet med udspil for at imødekomme de århusianske ønsker, og han måtte nu høre på, at det virkelige formål med kameraerne ifølge formanden for Gellerup-afdelingen, Helle Hansen, er at afsløre folk, der kommer udefra og ulovligt benytter Brabrand Boligforenings affaldscontainere.”
”Hvis Helle Hansens egentlige formål var at signalere, at forholdene er fremragende i Gellerup, og at hun i øvrigt ikke var meget for ministerbesøget, var hendes aktion en succes.”
Lederen sluttede med følgende salut:
”Selvfølgelig var Helle Hansens formål politisk: Hold jer væk. Vi tåler ikke mere dårlig omtale, men det er en kendsgerning, at de massive problemer i Brabrand Boligforenings afdelinger Gellerup og Toveshøj ikke kan tales væk.”

Brev til ministeren
Lederen fik mig til at skrive en hilsen til Brian Mikkelsen, hvor jeg takkede for hans besøg og kort refererede, at JP Århus efterfølgende havde klandret mig og boligforeningen for nærmest at have holdt ham for nar ved at vise ham rundt i opgangene og omkring affaldsøerne samt for at have præsenteret ham for affaldsmonstret Otto.
Jeg slog fast, at rundvisningen på ingen måde var ment som et medieshow. Tværtimod lod vi ham høre, hvad vi beboere pt. har af overvejelser med hensyn til overvågning. Og at det primært holder sig inden for den gældende lovgivning i forhold til at sætte videoovervågning op i opgangene.
Fire måneder efter jeg havde sendt mit brev, dumpede der midt i sommerferien et svarbrev fra Brian Mikkelsen ind ad brevsprækken.
Justitsministeren skriver, at han syntes, at det var et meget spænd­ende og udbytterigt besøg, og at det var meget positivt at opleve afdelingsbestyrelsens store indsats og engagement i området.
Ergo havde Brian Mikkelsen slet ikke oplevet besøget i Gellerup negativt, som JP Århus leder ellers påstod.

Pressen er mere end velkommen
Med hensyn til lederens påstand om mit politiske formål: ”at medierne skal holde sig væk, og at vi tåler ikke mere dårlig omtale”. Så må det stå for den anonyme lederskribents egen regning.
Jeg mener ikke, at medierne skal holde sig væk fra Gellerup. Tvært imod skulle de tage og være her meget mere, for der så mange spændende historier at berette om, både gode og dårlige.
Heldigvis har vi af og til held med også at få nogen af de positive historier fra Gellerup ud til den brede be­folkning. Men der er desværre sta­dig væk et stort spring mellem den ”vir­kelighed”, som JP Århus læsere op­lever af Gellerup, og den virkelig, som vi, der bor her, oplever.
I en leder fra 20. maj fastslår den anonyme skribent:
”Hvor ville det være rart, hvis Gel­lerup ikke altid var synonym med problemer. Hvis ordet i stedet dæk­kede over et område med spændende muligheder og en gruppe beboere, som tæller mange forskellige nationaliteter, der lever sammen uden problemer i form af ildspåsættelse, vold, overfald på sagesløse og generel utryghed.”

Håb forude – uden JP Århus
Jeg påstår ikke, at Gellerup i dag er et paradis på jord. Men så slemt, som JP’s lederskribent gang på gang påstår at vide, at livet er i Gellerup, så slemt er det heller ikke. Og modsat skribenten nærmest opgivende håb, om at Gellerup kan blive et område med spændende muligheder og en gruppe beboere, som tæller mange forskellige nationaliteter, der lever sammen uden problemer, så tror jeg på, at vi godt kan nå derhen. Især hvis vi alle stopper med at læse JP’s sorte ledere.
Jeg har tidligere påstået, at den hurtigste og måske billigste løsning på problemet Gellerup ville være at købe JP Århus for derved at sætte en prop i den ensidige opfattelse af vores boligområde – jeg synes stadig, at det er et rigtigt godt forslag.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt