Ny direktør skal være med til at udvikle Europas største byprojekt

Brabrand Boligforening har ansat Flemming Kristensen som udviklingsdirektør for Helhedsplanen Gellerup Toveshøj

Flemming Kristensen bliver fra 1. juni en af de ledende figurer i arbejdet med at realisere milliard-investeringen mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening nemlig Helhedsplanen Gellerup og Toveshøj.

Flemming Kristensen kommer fra en stilling som afdelingsleder ved Bascon og med 25 års erfaring indenfor rådgiver- og entreprenørbranchen er Brabrand Boligforening ikke i tvivl om at have fundet den rette person til at stå i spidsen for helhedsplanen sammen med ledelse, medarbejdere, folkevalgte og beboere.

Vi skal i gang med en banebrydende plan, der over de næste 20 år vil omdanne landets største samlede boligområde. En plan, der er den største af sin art herhjemme og med investeringer for omkring 1 mia. også Europas største byudviklingsprojekt. Planens dimensioner taget i betragtning har vi besluttet at lægge aktiviteterne ud i et selskab kaldet Helhedsplan 45 og styrke arbejdet organisatorisk med flere ressourcer. Med Flemming Kristensen har vi fået en stor faglig personlighed til at stå i spidsen for selskabet, siger Torben Overgaard, direktør i Brabrand Boligforening.

Flemming Kristensen, der er 47 år, har arbejdet 25 år i byggebranchen, hvoraf de sidste 10 år i stigende grad har indeholdt ledelsesansvar og forretningsudvikling. Han kommer fra en stilling som leder af ingeniørafdelingen ved Bascon A/S i Århus, hvor han har været ansat siden 2006. Inden da var han i 1 år chefrådgiver hos Carl Bro.

Jeg er opmærksom på, at ansvaret som udviklingsdirektør for helhedsplanen rummer store udfordringer. Det er et ansvar, som jeg forholder mig ydmygt til og med en forvisning om, at det er en opgave der løbende udvikler sig og stiller krav til min og alle andre aktørers omstillingsparathed. Dette er en opgave, som kun kan løses i et tæt parløb med de vigtigste figurer; nemlig beboerne og beboernes repræsentanter i det politiske system. Jeg glæder mig til sammen med dem og Aarhus Kommune at være med til at sikre, at de tanker og idéer, der ligger bag helhedsplanen også realiseres, og dermed skabe bedre forhold for beboerne, siger Flemming Kristensen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-05 juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-05 juni side 19
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2011-05 juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data