Vær med til at udvikle socialområdet i Aarhus Kommune

Borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand Kristian Würtz inviterer til virtuelt kickoff på arbejdet med en plan for et bæredygtigt socialområde

Aarhus Kommune skal have en ny socialpolitik. Det kan borgerne få indflydelse på.
Den 2. november kan alle borgere i Aarhus Kommune komme med til et virtuelt kickoffmøde, hvor alle er velkomne til at komme med inputs. Ifølge rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Kristian Würtz er der for mange, der ikke trives i Aarhus. Der mangler gode fællesskaber for unge, der ikke har succes med uddannelse eller arbejde. ” Der er brug for nye redskaber og metoder, der kan gøre visionen om en god by for alle til virkelighed,” lyder det fra Kristian Würtz i en pressemeddelelse.


Hvis du er nysgerrig på – eller har konkrete ideer til – hvordan byen kan tage endnu bedre hånd om borgere, der har brug for fællesskabet, kan du deltage i arbejdet med en plan, der skal sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt socialområde på langt sigt.

Hvis du vil deltage i kickoff skal du tilmelde dig inden den 29.10 her.

”Det er ingen hemmelighed, at socialområdet er udfordret, fordi stadig flere borgere får brug for støtte. Den udfordring skal vi løse i fællesskab på tværs af dagtilbud, skoler, ældreområdet og social- og beskæftigelsesområdet. Men vi har også brug for byens foreningsliv, uddannelserne, sundhedssystemet og andre samarbejdspartnere, så vi håber, at så mange som muligt vil engagere sig og få indflydelse på fremtidens socialområde,” siger Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Første seance er den 2. november, hvor borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand Kristian Würtz sætter arbejdet i gang ved et virtuelt kickoff. Derefter følger en række temamøder i løbet af november, hvor du kan deltage og bidrage til at udvikle sociale indsatser for forskellige målgrupper.
De fem temaer er:

Bedre hverdag for aarhusianere med psykisk sygdom

Bedre hverdag for børn med særlige behov

Flere unge i job og uddannelse

Bedre hverdag for voksne med handicap

Flere hjemløse i egen bolig

Læs mere om kickoff og de kommende temamøder på sammenomarhus.dk, hvor du også tilmelder dig de enkelte møder.

Kickoff-arrangementet foregår på Teams. Link til mødet sendes ud på mail et par dage før. Mødet starter kl. 15.30, men du kan gå ind på mødet allerede fra 15.15.

Denne artikel er baseret på en pressemeddelelse fra Kristian Würtz.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladets webnyheder

af Elsebeth Frederiksen

nyhedslogoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data