Ingen ståpladser i bussen på grund af smittefare
Busdøren smækker i på grund af Corona-virus, oplyser Midtrrafik, der både i Aarhus og resten af regionen kun vil køre med passagerer med siddeplads
Fra i dag er det ikke længere muligt lige at komme med bussen når alle siddepladser er optaget. Bussen lukker dørene i og/eller kører videre.
“Chaufførerne har fået påbud om at afvise passagerer over den fastsatte grænse. Vi opfordrer til, at alle følger chaufførens anvisninger.
Det er ikke muligt at indsætte ekstra busser eller letbanetog, da alt mandskab og materiel er i brug i myldretiden,” oplyser Midttrafik på
https://www.midttrafik.dk/nyheder/coronavirus-covid-19/
Hvis du ikke når det, du havde planlagt, på grund af manglende plads i bussen er det bare ærgerligt. Den normale rejsetidsgaranti er sat ud af kraft. Eller som Midttrafik beskriver det: “På grund af force majeure er rejsegarantien suspenderet”.
Aflysninger
Indsatsen mod corona-virus skærpes dag for dag fra myndighedernes side. Det kan ikke udelukkes at beboerarrangementer i Brabrand Boligforening også vil blive ramt med aflysning eller flytning til senere tidspunkt.
Det kan blive aktuelt for receptioner, beboermøder med videre. Vi vil her på hjemmesiden forsøge at følge udviklingen. Skriv til redaktionen på redaktion[AT]skraeppebladet[DOT]dk hvis du har kendskab til aflysninger/flytninger mv.
Officielle anbefalinger
Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle gør hvad de kan for at forebygge smitte med den nye corona-virus covid19:
Vask hænder
Sørg for god håndhygiejne. Vask hænder og brug evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.
Undgå kontakt med syge
Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion
Host hensynsfuldt
Host eller nys i et engangslommetørklæde eller i albuebøjningen.
Hvis du bliver syg
Bliv hjemme, og ring først til egen læge, vagtlæge eller akuttelefon i din region. Mød ikke op i venteværelset.
Se mere om offentlig trafik på den officiele hjemmeside for covid19 – coronavirus i danmark: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/opfordringer-vedroerende-kollektiv-trafik
Læs også
▮ Skræppebladets blog,