Aarhus Kommune ønsker omdannelse af Skovgårdsparken
Skovgårdsparken er på vippen til i år at blive udpeget som ghettoområde for femte gang i træk. Det vil betyde, at boligområdet skal igennem den samme voldsomme omdannelse som Gellerupparken og Toveshøj. Derfor vil Aarhus Kommune nu i gang med en helhedsplan for Skovgårdsparken
Af Peter From Jacobsen, voresbrabrand.dk

Fysiske og sociale tiltag skal supplere hinanden i omdannelsen af Skovgårdsparken. Blandt andet skal der ske noget med “højhuset”, der er i meget dårlig forfatning.
Når Aarhus Byråd mødes på onsdag, er Skovgårdsparken i Brabrand på dagsordenen. Politikerne skal tage stilling til et forslag om at igangsætte arbejdet med en helhedsplan, der kan sikre en varig forandring af området.
Målet er at få en mere blandet beboersammensætning, og at Skovgårdsparken både skal bestå af attraktive almene boliger og private boliger, står der i indstillingen fra Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling.
Siden 2016 har Skovgårdsparken været karakteriseret som en ”ghetto” og var 1. december 2019 for fjerde gang på den såkaldte ghettoliste, der bliver udarbejdet af Transport- og Boligministeriet.
Risiko for at blive ”hård ghetto”
Hvis boligområdet igen for femte gang er på listen 1. december 2020 vil det blive karakteriseret som en ”hård ghetto”. Det betyder, at Transport- og Boligministeriet vil kræve, at der skal udarbejdes en udviklingsplan, der sikrer, at Skovgårdsparken i 2030 højst omfatter 40 % almene familieboliger.
Aarhus Kommune erkender, at risikoen for, at området havner på ghettolisten igen, er overhængende. Forslaget fra Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling er derfor, at det forberedende arbejde med at lave en samlet og helhedsorienteret plan for området sættes i gang.
Der skal først og fremmest laves en plan for den fysiske udvikling, blandt andet sammenhængen med naboområdet Gellerup. I det hele taget foreslås det at arbejde med et fysisk område, der er større end selve Skovgårdsparken.
Fysiske og sociale tiltag
I helhedsplanen skal der arbejdes med disse seks pejlemærker.
- Der skal tilføres nye boligtyper og ejerformer til området, der nu er domineret af almene boliger.
- Der må ikke opføres nye almene familieboliger i området, da det vil gøre det sværere at leve op til et evt. krav om max 40 % almene familieboliger. Faktisk har byrådet allerede tidligere besluttet, at der ikke skal opføres flere almene familieboliger i Brabrand-Gellerup-området.
- Fordi en stor del af Skovgårdsparken lige er blevet renoveret skal der ”sikres en passende balance i de fysiske greb, som anvendes, herunder nybyggeri, salg og nedrivning”.
- Det forberedende arbejde med en helhedsplan skal kunne anvendes som afsæt for en evt. udviklingsplan, hvis området udpeges som ”hård ghetto” i 2020. Det understreges, at det ikke vil være muligt at søge dispensation for kravet om max. 40 % almene familieboliger.
- Fysiske og sociale tiltag skal supplere hinanden, da studier har vist, at det er kombinationen af de to, der giver varige effekter på områdeniveau.
Det sjette og sidste punkt handler om den otte etager høje boligblok på Astridsvej 7, der går under navnet ”højhuset”. Ejendommen er i meget dårlig tilstand, og afdelingsbestyrelsen i Brabrand Boligforenings afdeling 3, Skovgårdsparken, ønsker blokken ”nedrenoveret” i kombination med frasalg af byggeretter til private boliger.
Da det i 2008-2009 blev besluttet at renovere Brabrand Boligforenings del af Skovgårdsparken, blev ”højhuset” holdt ude af indstillingen, men nu trænger en beslutning om, hvad der skal ske med blokken, sig på.
Samarbejde med AAB og Brabrand Boligforening
Aarhus Kommune har i efteråret 2019 aftalt med de to boligforeninger i Skovgårdsparken, Brabrand Boligforening og Arbejdernes Andels Boligforening, at der skal laves en helhedsplan, som indeholder boligsociale indsatser samt fysisk udvikling af boligområdet.
Ifølge byrådsindstillingen har Brabrand Boligforening tilkendegivet, at det er usikkert, om boligforeningens repræsentantskab vil kunne bakke op om en eventuel udviklingsplan for området, ”samt at boligforeningens medarbejderstab i de kommende måneder er fuldt optagede af arbejdet med helhedsplanen for Gellerup.”
Omvendt har AAB tilkendegivet, at man gerne vil samarbejde om en helhedsplan, herunder også bidrage økonomisk til boligsocialt arbejde og til udgifterne forbundet med at udarbejde en helhedsplan.
Pengene til det forberedende arbejde til helhedsplanen skal komme fra en pulje, byrådet har afsat midler til forebyggende indsatser i de områder, som ikke er ”hårde ghettoer”.
Læs også
▮ Skræppebladets blog,