Coronatest i Gellerup gav kø på op til tre en halv time
Hundredvis af borgere stod i kø fra klokken 9 torsdag morgen for at blive testet
Tekst og fotos Elsebeth Frederiksen
Efter antallet af smittede er steget i Århus de sidste par og det er kommet frem i pressen, at halvdelen af de nye smittede, har somalisk baggrund, blev der torsdag opsat en teststation ved E&P Huset i Gellerup. Allerede før klokken 9 var der kø og den fortsætter også nu.
Teststationen skulle have lukket klokken 15.30 men på grund af den kæmpe kø, er det blevet besluttet at forlænge til klokken 16.30.
Ruth Johansen, som bor i Skovgårdsparken, havde stået i kø i to en halv time, da Skræppen mødte hende i køen. Hun vidste godt, at hun kan blive testet i Vejlby-Risskov Hallen, men hun synes det er nemmere for hende, at blive i køen. Da Skræppens udsendte mødte hende en halv time senere, var køen rykket lidt, men hun havde ingen planer om at gå hjem, for nu var hun jo kommet.
Udvidet kapacitet
Borgmester Jacob Bundsgaard var til stede fra morgenen af, hvor han også gav interview til tv om den aktuelle situation. Han ringede også efter en øget kapacitet, så flere kunne blive testet.
Omkring klokken 11.30 åbnede de for muligheden for at blive testet ved to borde, så det kunne gå lidt hurtigere.
Bestil tid til test
Hvis du ikke har tid eller lyst til at stå i kø i tre timer, kan du bestille tid til test ved Vejlby- Risskov Hallen. Det kan du gøre online på: www.coronaprover.dk. Du skal bruge dit Nemid for at komme ind på siden.
Nye hotspot-områder i Århus
Borgmester Jacob Bundsgaard afholdt pressemøde omkring klokken 11 om den generelle situation i Århus. Her fortalte han, at på grund af nye antal smittede i Århus, havde politiet oprettet tre hotspot, hvor der bliver kontrolleret ekstra og hvis for mange samles, vil politiet hurtigt kunne lave et opholdsforbud.
Politiet opfordrer folk til at sprede sig ud i byen og tage steder hen, hvor der ikke er så mange mennesker samlet.
Læs også
▮ Skræppebladets blog,