Planter uden blade

Fortidsplanter på Holmstrup Mark

Om sommeren kan du finde små juletræslignende planter uden blade. De består nærmest kun af grønne stængler, har en lidt ru overflade og vokser næsten altid i en stor flok. Det er padderokker, der netop i april er på vej op i forårssolen med besynderlige ”blomster”.

urh-agerpadderokke-foraarsskud1.jpg

I en række artikler følger vi naturen på Holmstrup Mark, der ligger som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej. Beboere i afdeling­erne Bronzealdervænget, Toveshøj, Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgård har kun få skridt fra afdelingen til naturområdet, der med masser af forår kalder på gåture og oplevelser.

Et glimt fra kultiden

Padderokker er en ældgammel plantetype, der for 300 millioner år siden fandtes som 30 meter høje træer, og som så i dag kan findes i stenkul.

Padderokke-søen

Sporehuse

De overlevende versioner af padderokker er alle små planter, sjældent højere end godt en halv meter. Til gengæld har de rødder, som går flere meter ned i jorden, og de kan derfor klare sig i selv tørre områder. De lange rødder er også årsagen til, at padderokke kan blive et meget besværligt have-ukrudt. Selvom man fjerner det øverste af planten, er den i stand til at sende nye skud op. Faktisk kan man kun udrydde padderokke ved årelang skygning – f.eks. ved at have mange, høje og tætte kulturplanter. Derfor ses padderokke sjældent som mark-ukrudt.
Den mest udbredte padderokke er agerpadderokke, der ofte ses på sandede eller helst lerede skråninger. I naturen på Holmstrup Mark er området omkring Spiral-søen mellem Spiralen og Bjergkammen i Hasle Bakker et godt sted at kigge, for her kan du finde både agerpadderokke og kærpadderokke. Sidstnævnte vokser bl.a. mellem cykelstien og søbredden.
Midt i april vokser agerpadderokkens frugtbare skud frem. De er næsten hvide og ender med en brunlig kolbe. Det er herfra der udsendes sporer – som minder om modernes planters frø.
Men der kommer ingen summende bier eller andre insekter på besøg for at bestøve; det er jo en moderne opfindelse, som kun ses hos frøplanterne.
Der er heller ikke brug for vindbestøvning, for padderokken bruger en særlig teknik med at sende både han- og hun-sporer ud sammen. De har små ”fangarme”, som sørger for at der altid er en klumpfuld sporer med både hanner og hunner. Sporeklumpen kan så blæse af sted i vinden og sammen danne en lille ny koloni et andet sted.

urh-kaerpadderokke-skud.jpg

En eller to slags skud

Når de hvide skud har sendt sporer ud i verden, visner de ned, og så kommer de grønne, juletræslignende skud frem.
Kærpadderokken sender kun en slags skud frem, og de kan ses allerede sidst i marts, men kolben i enden bliver først frugtbar midt på sommeren. Skuddene bryder frem gennem sidste års visne planter, der ligner grene eller strå.

Leddelte stængler

Folkenavne

Det er let at genkende sidste års planter om foråret, for alle padderokker er leddelte, og ved hver led sidder der en lille krans med små takker. På de visne planter og nye skud af agerpadderokke er det let at se. Selvom det ser ud til, at planten ingen blade har og kun består af stængler, er det ikke helt rigtigt. Den lille krans med små trekantede takker er faktisk padderokkens blade. Ved hvert led er en krans af tynde sidegrene.
Hvis du plukker en padderokke, kan du let knække stænglen over bladkransen og kigge nærmere på de meg­et små blade. Denne egenskab har nok været med til at give padderokken folkenavne som knægræs, knækkert, knækkegræs, purreknække, stejleknække og gale tænder.

Mod sår og livløst hår

Padderokke er en stiv og ru plante, fordi den indeholder op til 70 % kisel, der minder om kalk. Men planten indeholder også sårhelende stoffer og har i århundreder været brugt til at rense sår og hudafskrabninger samt til at fremskynde heling af huden og mod betændelser.

Man kan købe helsekostprodukter med padderokke som middel mod tør hud og livløst hår.
Ikke alle kan tåle padderokke, og på marker med f.eks. heste er især kærpadderokke direkte giftig for dyrene. Bl.a. indeholder den et stof, som nedbryder B1-vitamin. Mennesker bliver ikke forgiftede. Men en kop urtete med padderokke kan drikkes for sin vanddrivende egenskab. Samtidig kan padderokke bidrage med vitamin B12 og styrke mængden af blodlegemer.

urh-sidste-aars-kaerpadderokke1.jpg
Visne skud fra sidste års kærpadderokker (Spiralsøen medio marts 2008)

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-03 April

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-03 April
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-03 April

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data