Dueslaget

Eller et nyt gulvskrubbemord

af Bo Sigismund

Historien er fra midt-90’erne, så den kan godt fortælles nu… På dette tidspunkt var der begyndt at komme duer til Gellerup og Toveshøj. De invaderede altanerne, og beboerne var alt andet end glade. Duer larmer og sviner i utålelig grad, og desuden er de smittefarlige med salmonella, ornitose, lus, mider, snyltere og anden ulækker biologi. Hverken beboerne eller driften havde den rigtige løsning i lommen, for bare der er et sted til duerne, kommer der flere og flere. At lægge gift er selvfølgelig forkasteligt af hensyn til de andre fugle, og at fange dem i fælder gav ikke meget resultat. Man må naturligvis heller ikke skyde i beboede områder. På Bentesvej i blok 10 og 11 var det særlig galt, så der blev der sat net op foran altanerne; men dels fjernede det jo ikke problemet, dels ville det være uoverkommeligt at sætte net op overalt – den samlede længde af altanerne i afdeling 4 er 24 kilometer.

En varm dag kom jeg hjem til en vel udluftet lejlighed. Vi boede på 6., så det var der ingen fare ved, at dér stod åbent – troede jeg, indtil jeg nåede soveværelset. Der så noget anderledes ud, end der burde – ting og sager væltet, fjer alle vegne som om en pude var eksploderet, tre urtepotter knust og jorden spredt på gulvet, skidt og møg – hvad FANDEN – der sad en due midt på sengen!

Der var kun en vej ud (og ind), nemlig stalddørsvinduet, så min umiddelbare tanke var at få jaget den ud igen. Min første indskydelse var at se i kosteskabet, og jeg tog ikke tæppebankeren (!), men gulvskrubben og gjorde et udfald. Det skræmte kræet, men duer er ikke ligefrem kloge, så i stedet for at flygte flaprede den bare rundt og sked endnu mere. Hvad stiller man op? Måske kunne jeg drive den hen mod det åbne vindue? Resultatet blev i alt fald, at den fløj ind i gulvskrubben, der ramte den og sendte den mod væggen. Der faldt den ned og blev liggende, stendød.

Det var faktisk ikke meningen! Hvad skulle jeg med en død due? At røre ved den kom ikke på tale, og jeg ville ikke have den gennem lejligheden, så ved hjælp af fejebladet blev den lempet ud over altanen og endte med et klask på asfalten syv etager nede. Så måtte den komme over i buskadset senere. Derefter til sagen med at feje jord og skår op, lægge sengetøj i vaskemaskinen, vaske møblerne, gulvet, snart sagt hele rummet i klorin, sætte ting på plads og ringe til Birgitte om at købe nogle nye urtepotter med hjem. Så var det på tide at vende tilbage til duen. Jeg så ud over altanen. Duen var forsvundet!
Den kan umuligt være kommet derfra ved egen hjælp, så måske har nogen troet at aftensmaden var serveret ?

Og vores problem blev da endelig løst ved at det lykkedes en af varmemestrene at finde en mand, der havde tilladelse fra kommunen til at bekæmpe skadedyr på forsvarlig vis. Mod betaling blev han hyret i en periode til at sidde på tagene, når duerne kom flyvende ind om aftenen. Så plaffede han dem, og det hjalp. Alene på Gudrunsvej skød han 92 duer. Prisen pr. due har jeg glemt, men den var ret høj…