Otto har haft en dejlig vinterferie med Gellerups børn

Affaldsmonsterets vinterferie med bl.a . med konkurrence på Gellerup Bibliotek

af Ulla Bording Jørgensen /Meyerprojektet

Mandag og tirsdag formiddag var Otto med sin ven, Meyer-Michael, i Globus1, hvor de mødte mange friske børnehavebørn. Børnene fik udleveret bolde, der lignede yumyumposer og fik lov til at skyde til måls efter skraldespande.

På Gellerup Bibliotek havde skolebørn hele vinterferien deltaget i bibliotekets otto-quiz, hvor præmien var 2 Ratatouille-dvd’er.

Fredag kl. 14 kom Otto på besøg på biblioteket og overrakte præmierne til de stolte vindere. Den ene vinder var lige ved at komme for sent til sin overrækkelse, men heldigvis mødte hun lige Otto i døråbningen, da han var på vej ud. Hun fik stoppet Otto, og præmien blev overrakt under de rigtige festligheder.

Det ellers så stille bibliotek genlød af børnenes glade stemmer, da Otto delte sin sang ud, og den blev sunget flere gange i festligt lag sammen med de fremmødte børn på biblioteket.

Børnene syntes, at det havde været en utrolig spændende konkurrence. Og at Otto ville komme og overrække præmierne var højdepunktet.

Weekenden efter var Otto atter booket op.
Fredag var der nemlig mini light blokparty for 4. 5. 6. klasser i cirkusbygningen, hvor Otto kiggede indenfor og nød stemningen.

Søndag havde Otto travlt igen, da han skulle til fastelavnsfester. Sammen med 5 udklædte børn fra Lykkeskolen spadserede Otto først til Yggdrasil og siden til Laden for at synge Otto-sangen. Samtidig havde Otto den store ære at være med til at kåre kattekong­erne.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt