Kommentaren v/ Poul Nyrup Rasmussen

Psykisk sårbarhed kan ramme alle

Se mennesket før sygdommen og bryd isolationens og ensomhedens onde cirkel. Det er til gavn for alle at have psykisk sårbare med i fællesskabet.

af Poul Nyrup Rasmussen, formand for Det Sociale Netværk

Når naboen rammes af en kræftsygdom, er ude for en ulykke eller på anden måde gennemlever en krise, er vi gode til at stille op med blomster, medfølelse og tilbud om praktisk hjælp. Mennesker, der har mistet nærtstående, fortæller ofte, hvordan fremmende har vist deres medfølelse – og de store pengebeløb til organisationer, der hjælper mennesker i nød over hele verden, viser gang på gang, at vi er en nation, der tager medmenneskers lidelse ind. Det, håber jeg, aldrig ændrer sig.

Arkivfoto fra Wikimedia af PES (kun online)

Arkivfoto fra Wikimedia af PES (kun online)

Der er dog et enkelt område, som jeg ville ønske, at vi kunne åbne os mere for. Det er, når vi møder psykisk sygdom, lidelse, sårbarhed, eller hvad man vælger at kalde det, når et medmenneske har ondt i sindet. Det har vi stadig svært ved at håndtere. Mærkeligt – for psykisk sygdom opstår jo i en eller anden form i hver anden familie. Det rammer hver femte af os på et eller andet tidspunkt i vores liv – hvad enten det er som en mild depression, stress eller skizofreni.

Psykisk sygdom er på linje med kræft en af vor tids største folkesygdomme. Men det er samtidig en af de mindst folkelige – fordommene florerer, fordi vi helst ikke taler om den, og den politiske prioritering ligger lavt. Naboen, der taler højt med sig selv, eller som undgår øjenkontakt og i månedsvis ikke går uden for en dør, ved vi ikke, hvordan vi skal tackle. Derfor møder vi ham eller hende med tavshed og trækker os væk.

Den mindst folkelige folkesygdom
Det, der holder os tilbage, er nok sjæld­ent særligt konkret. Det kan sikkert handle om, at vi ikke vil blande os, eller at vi tror, at vi skal have en særlig faglighed for ikke at gøre ondt værre. I enkelte tilfælde kan vi være bange for, at den psykisk syge nabo er utilregnelig eller endda farlig.

Der er ingen tvivl om, at det er svært at være nabo til et menneske, der reagerer aggressivt, hvis man påtaler gener ved naboskabet. Men i langt de fleste tilfælde behøver ingen frygte mennesker, der er psykisk sårbare.

Jeg tror, at det bedste, vi kan gøre, er at se et menneskes sygdom som en slags overfrakke, som det bærer i perioder. En overfrakke, som vi i øvrigt alle kan risikere at skulle bære. Det er så uendeligt vigtigt, at vi ser og taler til mennesket i stedet for til overfrakken. Vi er kommet langt den dag, hvor der er gjort op med den fordom, at alle psykisk sårbare er kriminelle, farlige eller utilregnelige – det er de lige så lidt, som alle andre borgere er det.

Desværre kommer psykisk sårbarhed sjældent i medierne og på samfundets dagsorden. Medierne holder sig dog ikke tilbage, når tragedien en sjælden gang er indtrådt og den stærkt forpinte, psykotiske retspsykiatriske patient i total desperation bliver voldelig – og samfundet kun har politiet at sende af sted. Det er det ultimative udtryk for, at samfundets indsats kommer for sent, har for dårlig kvalitet og stopper for tidligt.

Problemet er jo, at der i dag ikke er nogen, der kan træde til. Som nabo eller pårørende er der grænser for, hvad vi magter, og hvor de professionelle i lokalområdet må træde til. De er der bare ikke, når distriktspsykiatrien f.eks. lukker torsdag eftermiddag og åbner mandag morgen. Der er ikke de nødvendige væresteder eller de sengepladser, der kunne løsne op i de dårlige perioder. Der er ikke nogen steder, hvor både psykisk sårbare, de pårørende og naboer kan henvende sig, når det brænder på.

Gå til dem med større naturlighed
Som nabo frygter man måske at ”drukne” i den psykisk sårbares problemer. Den frygt, tror jeg, i mange tilfælde er ubegrundet. Lige som alle andre er psykisk sårbares største ønske at få styr på eget liv og tilværelse. Mit råd er at gå til psykisk sårbare naboer med en større naturlighed. De skal ikke pakkes ind, men det kan være en god ide at holde lidt øje med, hvornår vedkommende har sine gode perioder.

I de gode perioder er det let at vise, at fællesskabet har plads til og brug for vedkommende – på løbeholdet, på teaterturene, men også i de frivillige arbejdsfællesskaber, hvor legepladsen skal renoveres eller stakitterne males.

Når de dårlige perioder kommer, kan det blive nødvendigt, at de professionelle tager over. Både som nabo og som pårørende må man tage en pause, når det er nødvendigt. Man svigter ikke, fordi man tager tid til at samle kræfter.
Det gode liv findes i tilknytningen til andre. Det er i fællesskabet, at vi trives. Derfor er det ikke så mærkeligt, at isolation og ensomhed er de væsentligste faktorer, der forværrer psykisk sårbares tilstand. Men hvis vi magter at se mennesket, og hvad det kan – se vores fordomme i øjnene og række en hånd ud, kan vi undgå at grave flere grøfter mellem os. Psykisk sårbarhed kan jo ramme os alle.

Nyt virtuelt mødested til psykisk sårbare og andre interesserede
Poul Nyrup Rasmussen mistede i 1993 sin datter Signe, der led af skizofreni og begik selvmord.

Datterens sygdom har været medvirkende drivkraft bag hans ønske om at højne psykiatrien i Danmark.

Sammen med en række personer på tværs af partiskel og professioner, har Poul Nyrup Rasmussen skabt Det Sociale Netværk, der skal tilføre et nyt fokus, større åbenhed og dialog om psykisk sygdom gennem det nye, virtuelle værested www.psykisksårbar.dk.

Organisationerne i Det Sociale Netværk vil desuden gennemføre en treårig videns- og afstigmatiseringskampagne, der ikke blot skal sætte psykiatrien på dagsordenen, men i lige så høj grad føre til en holdnings- og adfærdsændring i forhold til psykisk sygdom og psykisk sårbarhed blandt befolkningen. Netværket afholdte Danmarks første ”Psykiatritopmøde 2009” den 3. oktober 2009. Næste topmøde er den 2. oktober 2010. Læs mere på www.psykisksårbar.dk




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt