Sankthans i boligforeningen
Glimt fra fest og midsommerbål i afdelingerne Holmstrup, Søvangen, Odinsgård og Thorsbjerg:
Sankthans i Holmstrup
Alle gode kræfter forenede sig i en højere enhed ved sankthansfesten i Holmstrup. Vejret var pragtfuldt; der mødte mange mennesker op ikke mindst forældre med børn; arrangementet fungerede perfekt. Jette og Annette stod for det grove slid i baren, men både Beboerforeningen, Afdelingsbestyrelsen og Værestedet stod bag. Og så havde Pensionistklubben lavet heksen til bålet. Den var kunstfærdigt udført, og det blev diskuteret, hvilket køn den havde. En rigtig levende heks dukkede også op i skikkelse af Tove Laursen. Grillen blev flittigt brugt til medbragt mad. Børnene fik snobrød.
Heksen blev futtet af på bålet.
Båltalen
Heksen er nutidens dårligdomme
Båltalen blev holdt af Peter Iversen, der blandt meget andet sagde, at heksen ikke skulle symbolisere middelalderens ondskab, men nutidens dårligdomme. ”Heksen er det ubehagelige, vi gerne vil af med. Det der forhindrer os i større livskvalitet.
Alverdens ondskab – smid det på bålet
Ufred og krig – smid dem på bålet
Personlige sorger og problemer – smid dem på bålet.”
Personligt ville han gerne smide regeringens politik, der skaber ulighed, på bålet sammen med krigsdeltagelse.
En levende heks
Mange trofaste beboere var mødt frem til bål og midsommersang i Holmstrup.
Midsommer og fællesskab omkring bålet
af Kirsten Hermansen – foto af Michael Jørgensen
Beboerne i Søvangen var igen i år samlet om det fælles sankthansbål.
Grillen var tændt op til ristning af pølser og medbragt kød.
I år var der lavet små bålpladser til børnene, hvor de kunne bage snobrød.
Båltalen blev holdt af afdelingens formand Margit Nørhave og handlede i år om vejret, de gamle Midsommer-skikke og den nutid, vi lever i.
Den oldgamle solhvervsfest ved vi ikke ret meget om, men ilden og bålet holdt ondskaben væk
I dag er heksene ikke onde, men vi tiltrækkes stadig af magien.
Nutidens magi er mediernes stjerner og berømtheder. Er det vores idealer? Eller er det, det gode liv, vi skal stræbe efter?
Vi har mulighederne her i Søvangen og i Danmark.
Så sluttede talen med vejret igen, et vejr, vi somme tider klynker over. Vi har dog ikke oversvømmelser, så vi må flytte fra hus og hjem, som i andre lande, og heller ikke krig, så vi har det godt.
Man samledes derefter om bålet, hvor der blev sunget midsommervisen – ikke efter hukommelsen, men efter den rigtige tekst. Det lød meget bedre end året før.
Sankthans i Odinsgård og Thorsbjerg
foto af Ulrik Ricco Hansen
Sognepræst Ruth Wegeberg holdt båltale og sang for på midsommervisen.
Store og små nød bålets varme og ildens fascination.
Odinsgård og Thorsbjerg havde fælles sankthansbål foran Stenhytten.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-06 Juli
