Sundhedscafeen i Laden har stor succes

Skræppebladet er på besøg i Sundhedscafeen tirsdag eftermiddag, for at se hvad der foregår i de 2½ time, der er åbent. Sygeplejerskerne Marianne Viskum og Helle Dybdal Jensen tager imod

Sundhedscaféen er et samarbejdsprojekt mellem Det Boligsociale Fællessekretariat og Århus Kommune, og som foregår i fem boligområder i Århus. Det er Herredsvang, Viby Syd (Rosenhøj, Søndervangen og Kjærslund), Trigeparken, Gellerup-Toveshøj og Bispehaven.

Helle Dybdal Jensen er projektleder for Sundhedscaféerne

Helle Dybdal Jensen er projektleder for Sundhedscaféerne

Kl. er 13.05 og den første besøgende er allerede ude af døren igen. Sundhedscaféen åbner ellers først kl. 13, men da de alle sammen var til stede, kunne de lige tage sig af den første besøgende. Han blev blandt andet vejet, fik målt højde og fedtprocent. En computer regner så kroppens alder ud. Og den skal selvfølgelig helst svare overens med ens aktuelle alder, eller vise mindre.

Skræppebladets udsendte blev også tilbudt den store tur, men turde ikke at se sandheden i øjnene. Så det blev kun til en lille samtale ud fra et spørgeskema, blodsukkertest og blodtryk. Hvis man er mere modig, kan man få en længere samtale ud fra spørgeskemaet. Man bliver blandt andet adspurgt om sine kostvaner, alkoholindtag, motion eller mangel på samme.

Der er tre kasser med smilies, og hvis man svarer med en negativ smily i nogle af tilfældene, kan det være, at man skal have en snak om, hvordan ens vaner kan ændres.

”Nogle er ikke klar til at ændre på tingene, og det er også ok med os. Vi støtter dem og gør opmærksom på, at tilbuddet stadig er der, hvis de ændrer mening senere,” siger Marianne Viskum. Hun har tidligere arbejdet med rygestop på Århus Kommunehospital og har stor erfaring i at hjælpe folk med at holde op med at ryge.

Folk i alle aldre kommer forbi

I løbet af de 2½ time, der var åbent, var der ca. 15 besøgende. Der var en kvinde, som for nylig havde født, og ville have et tjek. En ældre kvinde, som havde sin nabo med som tolk, blev også testet og havde en lille snak med sygeplejersken om hendes generelle sundhedstilstand.

”Nogle mennesker kommer kun en gang, fortæller Helle Dybdal Jensen, ” andre kommer tilbage til opfølgning på sundhedstjekket.

Man kan få sine resultater i en mappe og komme tilbage og blive testet igen for at se, om der er forandringer siden sidst. I dag kom en mand forbi, som på en måned havde tabt sig 4 kilo. Der var stor begejstring og klapsalver over hans indsats.

Allan Fisker er en tur på vægten

Allan Fisker er en tur på vægten

Et kendt ansigt kiggede forbi

Gellerups ildsjæl Allan Fisker kiggede også forbi for at få lavet et sundhedstjek. Hans krop var yngre end hans egentlige alder, så det var han godt tilfreds med. Han havde også udfyldt skemaet, men da det var hans tur, var klokken mange, og han besluttede sig for at komme næste gang.

Kom bare forbi

Projektet har kørt siden januar, og i begyndelsen var der ikke så mange besøgende hver gang, men efterhånden kommer der en del besøgende hver gang. Projektet kører i foreløbigt 3 år, så der er god tid til at kigge forbi endnu. Man kan bare komme ind fra gaden, og alle er velkomne. De har åbent onsdag fra kl 13- 15.30

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-05 juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-05 juni side 14
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-05 juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data