Uffe roder lidt i Rytmeboksen

Pas på – Tigeren er løs

Man kan da kun blive i godt humør af at læse om den amerikanske juraprofessor (oven i købet en højprofileret en af slagsen) Amy Chua, der i januar 2011 udgav en bog, der heldigvis nu er oversat og udgivet i Danmark med titlen ”Kampråb fra en tigermor”!

Bogen er om børneopdragelse og hovedbudskabet kan sammenfattes til… ”det er tvang og ikke lyst, der driver værket”.
Amy Chua vil gøre op med den vestlige verdens eftergivenhed og mangel på krav til vore børn. Det er vigtigt, at børn pålægges pligter og altid skal stræbe efter at blive nr. 1 – uanset hvad det så måtte dreje sig om.
tigermor
Jamen, det er lige netop her, at mine tanker så begynder at løbe løbsk. Som beboer i en afdeling, der er beregnet for seniorer – uden hjemmeboende børn – kan jeg ikke umiddelbart se, at jeg har brug for denne ”højprofilerede” professors sikkert meget velmente råd – og så dog alligevel!!

Vi skal være nr. 1

134 beboeres individuelle ønsker og forskelligheder kunne med et snuptag forandres til effektivt og målrettet arbejde for at blive nr. 1 i forhold til andre afdelinger. Vi skal bare være de bedste og få opbygget en mønsterafdeling, hvor den enkelte beboer kender sin plads og sine pligter. Det vil skabe glæde og tilfredshed.

Med stolthed kan vi så fremvise vor afdeling, der naturligvis skal udsmykkes med billeder af de forskellige ”tigermødre”, der med fast, men kærlig hånd har ført os fremad og skabt en afdeling, hvor samtlige beboere har lært at spille klaver eller violin, og hvor internet, facebook og socialt samvær, det være sig på tagterrasse eller i gårdhaven, er bandlyst.

Afdelingsmøder kan afvikles på langt under den halve tid under effektiv ledelse af inspektør – eller ved helt særlige lejligheder – af en ledelsesrepræsentant, der med sin elegante og velovervejede stil og iført smagfuldt citydress sikrer, at alle kan se, hvor meget der er vundet med denne livsform.

Det er klart, at noget sådant ikke kan gennemføres, hvis ikke hovedbestyrelsen og administrationen går foran med gode eksempler (begge steder bør der være rigelig med ”tigermødre”, der kan lægge strategien og udstikke retningen) Det skal dog huskes, at enighed gør stærk, og enighed bedst nås, hvis der kun er én til at blive enig! Så i vores fremtidig samfund må vi nok regne med en ”tigerfar”.

Besøg på tagterrassen og café afskaffes

For Sonnesgården vil en sådan livsform betyde, at den megen slendrian og de hyppige café-aftener og besøg på tagterrassen naturligvis bliver afskaffet og erstattet med uddannelses- og arbejdstimer.

Bibliotekets i øvrigt ganske underholdende bøger bliver udskiftet med lærebøger af forskellig art, der dog alle først er blevet godkendt af ”tigermor” eller ”tigerfar”. Sonnesgården bliver den mønsterafdeling, som alle naturligvis ønsker, med pænt afrettede og velopdragne beboere, der lever et lykkeligt liv under kærlig og myndig ledelse af ”tigerfar” – eller i demokratiets og kvindesagens navn – en ”tigermor”!

Jo, fagre ny verden ligger ligefor, men vi kan vel udsætte det et par år og i stedet nøjes med at læse ”den højprofilerede professors bog” – eller måske blot trække lidt på smilebåndet og glæde os over vor mangel på tigermødre!

Ingenting er så alvorligt,
at man ikke kan tage gas på det

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-06 juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-06 juli side 19
i sektionen Klummerne

forsiden af magasinet 2011-06 juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data