Rundt i Gellerup og Toveshøj
Tekst: Birger Agergaard m.fl.
”Biograf” i Gellerup
Den første bliver ”Drengen med det skjulte kamera”. To sydafrikanske drenge finder et videokamera og en pistol – og det ændrer deres liv. Filmen er lavet af Ntshavheni Wa Luruli.
Fremvisningen er gratis og foregår kl. 19.00.
Start egen virksomhed
Vil du starte virksomhed, så kan du komme til gratis startmøde med folk, der kan give de rigtige råd. Iværksætterrådgivningen i Århus – Startvækst Århus – holder startmøder en gang om måneden i Jobcentrets lokaler i Bazar Vest.
Næste gang er onsdag den 26. oktober. kl. 12-14. Der er også startmøder 23. november og 21. december. På møderne kan du stille spørgsmål og høre alt om moms, regnskab, revisor, forretning, kontanthjælp og hvordan man får kunder.
Dialogmøde med psykologer
Alle interesserede – dvs. både fagpersoner og forældre – kan deltage i et dialogmøde med psykologerne Inge Loua og Basim Osman. Der er oplæg og dialog derefter.
Mødet foregår i Globus1 torsdag den 6. oktober. Titlen er: Social kontrol og æresrelaterede konflikter i etniske minoritetsfamilier.
Inge og Basim har begge mange års erfaring med forældresamarbejde, med udfordringer og konflikter i etniske minoritetsfamilier og med unge udsat for social kontrol.
Der vil blive serveret kaffe og kage
Det er gratis at deltage. Men der er et begrænset antal pladser,
så skynd dig at tilmelde dig på dialogaarhus[AT]alsresearch[DOT]dk eller på tlf. 33 91 77 78.
Bliv lektiehjælper
Har du lyst til at være frivillig lektiehjælper i beboerhuset Laden?
Familienetværk har en, der underviser i matematik og engelsk, men har brug for en hjælper mere – og gerne en, der kan hjælpe med dansk. Alternativt kan vi bruge en hjælper til at holde styr på flokken!
Kontakt Anja Raithel, Tousgårdsladen, tlf. 86 25 91 58
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-08 Oktober