Lederen

Afbalanceret boligpolitik

Vi har fået en ny regering, og i skrivende stund venter vi på et nyt regeringsgrundlag. Hvad vil det betyde for boligpolitikken og den almene sektor?

I 1998 kom Boligforeningernes Landsforening med en række annoncer, der illustrerede de gevinster, Uffe Ellemann ville få på sit hus, hvis de borgerlige forslag blev gennemført. Annoncerne var formodentlig en stor årsag til, at Poul Nyrup Rasmussen fik fire år til.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, var det en Pyrrhussejr, hvor den almene sektor på langt sigt har tabt mere, end den vandt.

I 2001 hvor den borgerlige regering kom til, nedlagde man umiddelbart Boligministeriet, og de private boligejere fik i pose og sæk. Fastfrysning af ejendomsværdiskatten og tilladelse til brug af F1 lån. Det medførte, at huspriserne steg med raketfart, og grundlaget for den boligboble vi sidder med, blev skabt.
Samtidig begyndte regeringen at bruge Landsbyggefondens midler til finansiering af boligsociale omkostninger og plejeboliger. Omkostninger, som hele samfundet burde betale, blev nu taget fra de ca. 17% af vælgerne, der bor i den almene sektor. Landsbyggefondens midler er nu disponeret frem til 2025. Det betyder at den borgerlige regering har lånt af den almene sektors opsparing frem til omkring 2025, og store dele er brugt til offentligt forbrug.
Hvordan er det nu, er det ikke de borgerlige, der beskylder den nye regering for at ville låne til offentlig forbrug? Er det ikke også de private boligejere, der gennem belåning af stigende boligpriser har sat ild til det private forbrug? Nok gav det økonomisk vækst, men ikke særlig solidarisk i forhold til dem, der ikke var boligejere.

De vælgere, der bor i den almene sektor, tilhører ikke en attraktiv vælgergruppe, der kan flytte magtfordelingen i folketinget. Derfor tør man ikke indføre en mere afbalanceret boligpolitik. Det er som i det gamle Rom, de vigtigste vælgergrupper får brød (penge), og vi får alle politisk skuespil. Det bliver landet ikke rigere eller mere solidarisk af.

Den boligboble, som specielt de nyere boligejere lider under, medfører nu teknisk insolvens, manglende mobilitet, og er nu en bremse på den økonomiske vækst. Det er et problem, vi nok må trækkes med i mange år.
I en tid med faldende boligpriser bliver det lettere at argumentere med boligejerne om, at kigge på den svenske model, hvor de realiserede gevinster ved boligskat, beskattes mildt. I den svenske model betaler man ikke skat, hvis man flytter til et dyrere hus.

Den svenske model er en løsning, der ikke giver mange penge på kort sigt, fordi specielt unge husejere, der har behov for at flytte, ikke rammes på grund af de faldende priser. Det svarer i princippet til den “beskatning” den almene lejer betaler via Landsbyggefonden.

Vi må håbe, den nye regering har vilje og mod til at gennemføre en mere balanceret boligpolitik.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-08 Oktober side 2 forsiden af magasinet 2011-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data