På jagt efter julemandens skæg

Tag på vintertur i krystalskoven

Et helt kunstværk ved vadestenene øst for Grimhøj Sø

Et helt kunstværk ved vadestenene øst for Grimhøj Sø

I vinterens kulde er der ikke mange kulørte blomster at finde udendørs. Men derfor kan man sagtens tage på oplevelse alligevel. Med kulden kommer også mange nye sanseindtryk, ikke mindst når Kong Frost får vandet til at stivne i smukke iskrystaller.

Julemandens skæg set i skovområdet syd for Odinsgård og Thorsbjerg.

Julemandens skæg set i skovområdet syd for Odinsgård og Thorsbjerg.

Vat i skovbunden

Hvis vinteren ikke er fyldt med flere måneders sne som sidste år, er der også gode muligheder for, at du kan finde ”julemandens skæg”. Det ligner en dusk vat, der springer ud af en gren på skovbunden eller fra et lille dødt træ.

Måske er det en svamp, tænker de fleste i første omgang. Men det er næsten lige så skrøbeligt som nyfaldet sne.
Fænomenet optræder kun om vinteren, og da mange især går tur i juleferien, har fænomenet fået navnet julemandens skæg fordi is-trådene ligner skæg. De hvide tråde kaldes også fe-hår, og tyskerne kalder det ”Haareis”, dvs. hår-is.

Mystikken breder sig

Der er delte meninger om, hvorvidt der er svampe involveret i fænomenet. Men måske kan julemandens skæg kun vokse frem, når der også er vis mængde svampehyfer (de små tråde der udgør svampens ikke-synlige del inde i et træ eller nede i jorden).

Istrådene ses kun på vandholdige grene, og kun når der har været frost. Efterhånden som vandet fryser eller afkøles til nær frysepunktet øges trykket inde i træet. Da is fylder mere end vand, bliver vand og is trykket ud gennem træets fine porrer, lyder den forklaring, som de fleste hælder til.

Der vokser skove af iskrystaller i Holmstrup Haver.

Der vokser skove af iskrystaller i Holmstrup Haver.

Skove og pigge

Dage med snefald efterfulgt af tåge kan få snekrystaller på grene og and­re overflader til at vokse sig større og større. Nogle gange bliver iskrystallerne så store, at de ligner en hel skov af små juletræer.
Mere almindeligt er det dog, at vekslende temperaturer får iskrystallerne til at smelte lidt til små is-pigge, der stritter som tjørnetorne på fx grene og græsstrå.

Græsstrå af eng-rottehale dækket af is-pigge.

Græsstrå af eng-rottehale dækket af is-pigge.

Blomster og tapper

Hjemme fra din lejlighed kan du også opleve isens magt. Når varme fra husene får sneen til at smelte en smule, og der stadig er frost, dannes istapper. Sidste vinter var der store istapper mange steder efter en lang periode med sne og konstant frost.

Isblomster kan du se på ruden på fx en overdækket altan, og de helt store iskrystaller kan du se på vandpytter eller langs søer og vandløb, når frosten kun bider kortvarigt.

Tag kamera eller dit indre legebarn med ud i kulden – der er både flotte og sjove oplevelser, der ligger og venter.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-10 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Dene side er omtalt på
Svampe giver grene og træer julemands-skæg -:
[…] Går man tur i skoven om vinteren kan man støde på fænomenet “julemandens skæg“. […]
Link: http://starvsportal.wpengine.com/svampe-giver-grene-og-traeer-julemands-skaeg/ (linket virker muligvis ikke længere)

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-10 December side 6-7
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-10 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data