Nej tak til stenkast – men hvor blev ytringsfriheden af?
Kommentar
Øjenvidneberetning fra demostrationen i Århus lørdag den 31. marts
af Sean Ryan Bjerremand. Fotos af Anett Sällsäter Christiansen
Det er lørdag den 31. marts, og Århus har holdt vejret i flere dage. Vil de to demonstrationer i midtbyen resultere i ballade eller det, der er værre? I Gellerup har de muslimske foreninger opfordret deres medlemmer til at vende ryggen til demonstrationerne, og der er arrangeret fodboldkampe og fester i Bazar Vest og Globus 1. Mange unge søger dog ind mod midtbyen, og da dagen er slut, er 89 personer blevet anholdt – heraf mange fra Gellerup.
”Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man bare har forsøgt at gemme dem af vejen i Gellerup. Nu står de her i en ulovlig demonstration og risikerer at blive anholdt og stemplet. Jeg synes simpelthen, at man på en måde forsøger at putte dem ind i en boks, hvor de ikke har ytringsfrihed. Hvorfor har man ikke i ungdomsklubberne givet dem en vejledning i lovlig demonstration og så taget med dem herind?”, siger Anett Sällsäter Christiansen, der deltager i demonstrationen, og som foruden at være formand for afdelingsbestyrelsen i Toveshøj også har en fortid som pædagog i netop Gellerups ungdomsklubber.
Tæt på sammenstød i Thorvaldsensgade
Cirka 5000 mennesker har bevæget sig gennem Århus til demonstrationen Århus For Mangfoldighed, hvor der i det flotte solskin hersker en god stemning med musik og taler. Ud på eftermiddagen begynder folk at bevæge sig væk. Ved Mølleparken er stemningen en ganske anden.
Lyskrydset, der skiller Thorvaldsensgade og Vester Allé, er barrikaderet af politifolk, der er trukket i hjelm og visir, da busserne begynder at køre. Oppe fra bymidten kommer andengenerationsindvandrere løbende, og en hundredtallig mængde andengenerationsindvandrere sætter i løb mod Silkeborgvej. Kun en massiv mængde politifolk afholder dem fra at komme videre.
Enden af Thorvaldsensgade mod Silkeborgvej er dækket af politi, andengenerationsindvandrere og tilskuere. En ung mand står med et flag, som på arabisk siger ”Allah er stor, og der er ingen anden Gud, og Muhammad er hans profet.” Han vifter med sit flag foran politistyrkerne.
”Gå hjem med jer!”, lyder det i politiets megafoner, mens der kastes med sten og fyrværkeri fra enkelte af demonstranterne. Politiet sætter efter nogle andengenerationsindvandrere, som har store sten i hænderne. Der er ingen politihunde, hvilket får tilskuerne til at ånde lettet op. Politiet trækker sig tilbage til deres oprindelige position, og demonstranterne stiller sig igen op. Efter 10 minutter vælger politiet at rydde gaden, og salatfadene rykker frem og parkerer ved Carl Blochs Gade. Ikke blot demonstranter, men også tilskuere tager flugten. Demonstranterne har sten i hænderne, og til alles lettelse slipper politiet ikke hundene løs. Gaden er ryddet.
Den unge mand står nu på græsarealet med sit flag. En politibetjent er gået forbi ham og har givet ham et klap på skulderen.
Hvor blev ytringsfriheden af?
Hvorfor fik de unge mennesker ikke bedre tilbud end fodboldkampe og fester? Hvorfor har man ikke taget højde for, at der kan være mennesker, som ser en ære i at vise, at de ikke blot er muslimer, men også medborgere i et demokratisk samfund, og at de føler sig krænket, når andre grupperinger demonstrerer imod deres blotte tilstedeværelse i samfundet? Hvad vil man fremadrettet gøre for at klæde de unge mennesker bedre på til aktiv deltagelse i demokratiet?
Skræppebladet vil i næste nummer søge svar på disse spørgsmål.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-04 Maj