Gellerupparkens Retshjælp
Finder vej for dig gennem lovens mange paragraffer
Tekst og foto af Kirsten Hermansen
Selv om Gellerupparkens Retshjælp har til huse i en stuelejlighed på Dortesvej i Gellerupparkens afdeling 4, har man i de sidste 37 år hjulpet adskillige tusinde mennesker både i og udenfor Gellerupområdet.
Retshjælpen er en privat institution, der drives økonomisk gennem støtte over Finansloven.
Formålet med de private retshjælpsinstitutioner er at sikre, at mennesker altid har mulighed for juridisk rådgivning og eventuel sagsbehandling..
Mennesker, der er blevet krænket i deres retsopfattelse, har her en mulighed for at få deres sag gennemgået af jurister og at få støtte til eventuelt at gå videre.
Souchef og daglig leder Mona Matten og Hanne Marstal er begge uddannede jurister.
På besøg hos Retshjælpen
Da denne institution har ligget der i så mange år, syntes Skræppebladets redaktion, at det nu er på tide at fortælle lidt om, hvem de er og fornemme lidt om deres arbejde.
Når man træder indenfor i Gellerupparkens Retshjælp kommer man ind i nogle lokaler, der tidligere også rummede en beboerrådgivning. Denne er for længst flyttet til Gudrunsvej. Retshjælpens sagsantal og medarbejderstab er i årenes løb øget så meget, at man nu sagtens selv kan gøre brug af hele lejemålet, og derfor har man nu indrettet sig i hele lejligheden, og det på en både hyggelig og professionel måde.
Organisationen og dens økonomi
Den daglige ledelse varetages af to fast ansatte jurister, Hanne Marstal og Mona Matten, der i en flad ledelsesstruktur har organiseret sig på den måde, at den mest erfarne fungerer som daglig leder og den anden som souschef. Det øverste ansvar varetages af en bestyrelse.
En nødvendig måde at indrette sig på, da der gennem organisationen siver en jævn strøm af jurastuderende, der her bliver ansat i kortere tid, samtidig med at de får noget praktisk erfaring. Sammen med deres boglige juridiske viden får de her nogle kompetencer ved at afprøve tingene i praktiks. Altså fra abstrakt plan til konkret læring. De studerende har alle et fast ugentlig timetal i praktiktiden. Der er derudover nogle få andre timelønnede jurister tilknyttet stedet.
Da stedet drives med støtte via finansloven og på lige fod med andre retshjælpsinstitutioner, skal der hvert år forhandles om midler. De bliver bevilget blandt andet ud fra det antal sager, man har. Da man først kender budgettet hvert år fra maj måned, er det budgetmæssigt en svær balance at planlægge medarbejderstaben.
Kvalitetssikring er et af stedets varemærker
I det daglige arbejde er det væsentligt med en kvalitetssikring, også set ud fra, at der er så mange forskellige personer tilknyttet stedet. Al post ud af huset gennemgås hellere en gang for meget end en gang for lidt, og det er medvirkende til at holde en kvalitet i arbejdet, man kan være stolte af.
Det er også en kvalitet at udvikle de studerende medarbejderes kompetencer i forhold til den menneskelige tilgang til juraen – at få folk til at føle, at de er ”i gode hænder”. I det hele taget at lære de studerende, hvordan man omgås mennesker. Udvikle sociale og kommunikationsmæssige kompetencer. At følge den enkelte studerende under deres arbejdsforløb og at sætte vedkommende i fokus.
| Åbningstider |
|---|
| Retshjælpens åbningstider og telefontider Mandag: 10-14 og 16-18 Der er ingen tidsbestilling, og åbningstiden bliver overholdt, således at der er lukket uden for de nævnte tidspunkter og en telefonsvarer sat på. |
Den største tilfredshed i arbejdet opnås, når man kan få folk til at forstå, hvordan deres problem hænger sammen i forhold til de juridiske aspekter. Således at de kan gå hjem afklaret og glade.
Specialviden er et andet varemærke
I tidens løb er det blevet sådan, at de faste medarbejdere ligger inde med særlig specialviden på de mest brugbare områder af det juridiske rådgivningsarbejde. På stedet her er det specielt udlændingeret, socialret og familieret samt lejeret.
På nogle områder er grænsen mellem socialrådgivning og juridisk rådgivning lidt af en gråzone, hvor man med de juridiske værktøjer har mulighed for at løsne op for nogle problemstillinger.
Er retshjælpen advokaternes forkontor?
Svaret er både ja og nej. På nogle området henviser man videre til advokater og på andre områder, hvor Retshjælpen har spidskompetencer, går det den anden vej.
Siden advokatvagten ikke mere fungerer, så er Retshjælpen også blevet et sted, der yder førstehjælp i flere sager.
Forskellen mellem en advokat og retshjælpen er jo, at det kun er advokaterne, der har retten til at gå til domstole, og det giver i sig selv forskellige platforme. Derfor er retshjælpens primære område i større sager, hvor der er mulighed for fri proces, at give rådgivning og også en beslutning om, hvorvidt man kan råde til, om det er klogt at gå videre med en sag.
Af de sagstyper, som Retshjælpen tager sig af, er rigtig mange udlændingeretslige og socialretslige sager, men der er også sager om familieret, lejeret og forbrugerret.
Hvis du har brug for hjælp?
Retshjælpen mangler ikke noget at lave, da de i det forgangne år har haft cirka 5000 henvendelser – halvdelen telefoniske. Så for ikke at drukne i ”egen succes”, har de også nogle ønsker til dig som bruger af retshjælpen.
Kom hellere for tidligt i et sagsforløb end for sent, og tag alle relevante papirer med.
Har du været hos Retshjælpen, får du et lille gråt kort – gem det, hvis du får brug for hjælp senere. Det vil spare medarbejderne for meget arbejde ikke at skulle lede efter en tidligere sag.
Efter at have afsluttet mit besøg hos Gellerupparkens Retshjælp, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det er et sted, hvor jeg ikke ville være bange for at søge hjælp, hvis det blev nødvendigt. Jeg fik en helt klar fornemmelse af, at her var man i gode og kompetente hænder.
| Retshjælpen giver rådgivning på 3 trin |
|---|
| Trin 1. Mundtlig rådgivning. Om juridiske spørgsmål samt praktiske og økonomiske muligheder forbundet hermed. Det er en anonym og gratis rådgivning. Trin 2 og 3. Yderligere rådgivning og egentlig sagsbehandling. Ansøgning om fri proces, processkrifter i småsager samt indgivelse af klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse. Trin 2 og 3-rådgivning gives som udgangspunkt kun, hvis man opfylder de økonomiske betingelser herfor. Betingelser kan ses på Civilstyrelsens hjemmeside. Retshjælpen er ikke behjælpelig med at oprette dokumenter som testamente, bodelingsoverenskomster m.m., og man hjælper heller ikke med at udfylde boopgørelser og selvangivelser. Man udfærdiger ikke dokumenter ved køb og salg af fast ejendom. |
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-06 Juli
