Leder

En mangfoldig forening – med mulighed for forbedringer

September måned stod i afdelingsmødernes tegn. Der blev gennemført i alt 22 møder, og heraf bliver 14 omtalt i dette nummer. Resten kommer i næste nummer af Skræppebladet, som bestræber sig på at referere de dele af møderne, som har interesse uden for den enkelte afdeling.

Besøg i afdelingerne og læsning af afdelingsreferaterne og årsberetningen viser, at der er store forskelle imellem boligafdelingerne.

Fra den største med 1776 lejligheder og til den mindste med fire rækkehuse. Fra den ældste fra 1949 og til den yngste fra 2011.

Der er ældreafdelinger, seniorafdelinger, familielejligheder, ungdomsboliger og kollegielejligheder. Der er dyre lejligheder på snart 1000 kroner pr kvadratmeter, og der er relativt billige lejligheder, som er 35 procent billigere end de dyre.

Der er afdelinger, hvor beboerdemokratiet trives, og afdelinger, hvor man holder sig for sig selv. Der er afdelinger med et højt energiforbrug, og afdelinger, hvor beboerne kun skal smile til hinanden for at holde varmen.

Der er afdelinger med store lejligheder, og afdelinger med små.

Afdelinger, der er præget af socialt udsatte, og afdelinger, der tiltrækker ressourcestærke beboere.

For den enkelte beboer kan det være svært at få et overblik over de mange forskellige måder, man kan være en almen boligafdeling på. Som beboer kender man sin egen afdeling, men kender man og interesserer man sig også for de andre afdelinger i foreningen eller i almene bebyggelser? Og hvad kan man bruge det til?

Beboerne i Brabrand Boligforening er heldigvis forskellige. Derfor er der også behov for forskellige typer af lejligheder. Det fjerner dog ikke, at nogle lejligheder i forhold til prisen er mere attraktive i forhold til andre. Det betyder, at køen til nogle lejligheder er stor, mens andre lejligheder og afdelinger skifter beboere hvert år. De lejligheder bør forbedres, eller huslejen bør sænkes.

I disse år gennemføres en række store renoveringer og forbedringer i de ældre afdelinger. Omkostningerne er så store, at en finansiering via Landsbyggefonden er nødvendig. Det betyder, at lejen kommer til at nærme sig en markedsleje. I mange år har huslejen været bestemt som en balanceleje, så boligforeningerne ikke tjente på det. Når det i fremtiden reelt bliver en markedsleje, så bliver det staten, der i det lange løb kommer til at tjene på det.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2012-08 Oktober side 2 forsiden af magasinet 2012-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data