Højt hurra for højstyrkebeton

0-energi-huse holder varmen i Kolt

Flagene blafrede, og regnvejret truede, da der skulle holdes rejsegilde på Brabrand Boligforenings nye byggeri i Kolt.
Omkring 100 boligforeningsfolk, håndværkere og rådgivere var samlet i festteltet ved den nye bebyggelse, som ligger et langt stenkast fra Skovhøj i Hasselager.

Medarbejdere fra byggepladsen på vej til rejsegilde

Medarbejdere fra byggepladsen
på vej til rejsegilde

Højstyrkebeton og fællesvarmesystem

De 75 lejligheder i bebyggelsen er bygget af højstyrkebeton. Højstyrkebeton er en sandwich-konstruktion, som Brabrand Boligforening sammen med rådgiverkonsortiet Connovate har afprøvet i Villa Vid i Tranbjerg. Sandwich-elementerne kombinerer høj styrke med stor isoleringsevne og lille tykkelse.
Hver lejlighed har solceller på taget, der er 4.500 kvm i bebyggelsen i alt. De 75 lejligheder er opdelt i fem grupper med 15 lejligheder i hver. Hver gruppe har en fælles varmepumpe, der bruger strømmen fra solcellerne til at producere varme til opvarmning i lejlighederne.

Og formanden holdt en tale

Jesper Pedersen bød velkommen til de fremmødte og fremhævede, at det nye byggeri på årsbasis vil producere mere energi, end beboerne bruger. Det er en del af boligforeningens politik, både ved nybyggeri og de kommende renoveringer, at bygge med energibesparelser for øje. Dermed medvirker boligforeningen til at gennemføre regeringens energipolitik.

Arkitekten glædede sig over samarbejdet

Arkitekt Rolf Kjær fra Arkitema fortsatte den positive tone, som Jesper Pedersen havde slået an. Han fremhævede det gnidningsløse og konstruktive samarbejde med bygherre, entreprenører, leverandører og håndværkere. Det siges vel altid, når der er skåltaler, men denne gang er der synlige resultater i form af bedre kvalitet af det færdige arbejde.

Der manglede sandwich

Efter talerne var der lidt til ganen, og der blev serveret pølser fra en opstillet pølsebod. Der var åbnet op til tre lejligheder af de forskellige størrelser, som gæsterne med interesse inspicerede.
Jesper Pedersen savnede dog de bøfsandwich, der var blevet serveret ved tidligere lejligheder.
”Når vi bygger med sandwich-elementer, bør der også være bøfsandwich,” gryntede han med et listigt smil på læben.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2012-09 November side 3
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2012-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data