Afd. 2: Renoveringsprocessen i Søvangen er skudt igang

Afdeling 2 – Søvangen

Beboerne gav boligforeningen grønt lys til, at arbejdet med projektet må fortsætte

Tekst og foto af Kirsten Hermansen

Det var stor interesse for det ekstraordinære møde, som boligforeningen havde indkaldt beboerne i Søvangen til. Over 100 mennesker var mødt frem. Der var vist forud kommet noget flimmer i kommunikationen på den måde, at mange beboere havde forventet en afstemning om et konkret renoveringsprojekt.

Mødet handlede imidlertid om, at man ønskede en tilkendegivelse fra beboerne om, at arbejdet med projektet må fortsætte, således at der kan indsendes ansøgning til kommune og Landsbyggefond om de midler, som fonden har stillet i udsigt.

Projektets omfang og indhold vil der senere blive taget stilling til på flere uddybende møder.

Effekt af Landbyggefondsstøtte eller ikke

Boligforeningen havde opstillet økonomiske modeller, der med forbehold viste, hvordan huslejestigningen ville blive fremadrettet med Landsbyggefondsstøtte, og hvordan den ville blive uden støtte, hvis beboerne sagde nej, og der senere skulle hentes almindelige lån hjem på markedsvilkår.

Et samlet projekt med støtte fra Landsbyggefonden ville på sigt blive lige så dyrt, som hvis man undlod en renovering og kun lod de nødvendige arbejder lave efterhånden, som det trængte.
Med et støttet projekt ville man dog få meget mere for pengene og en garanti på renten.

Landsbyggefondens finansieringsmodel var en udregning af, hvor meget en færdigrenoveret bolig kunne bære i alt i husleje, når man sammenligner med øvrige almene boliger i Aarhus.

Landsbyggefonden havde sat en årlig huslejestigning på 215 kr. pr. m² som det maksimale. Efter en periode falder en del af støtten bort, indtil der efter 9 år ikke gives mere støtte, og stigningen slår fuldt igennem.

Under alle omstændigheder vil huslejen over 20 år ende på ca. 900-1.000 kr. pr. m² pr. år, hvor huslejen nu i gennemsnit er på 584 kr. pr. m² pr. år.

Afdelingsbestyrelsen kunne ikke anbefale støtteprojektet

Formanden tilkendegav, at man ikke støttede et projekt, der allerede om 10 år ville være steget til det dobbelte. Man var meget usikker på, hvad man stod over for.

”Det er et kolossal projekt på næsten 1 million kr. pr. lejlighed. I virkeligheden – er det så ikke bedre at rage det hele ned og bygge nyt for de penge”? spurgte han.

Flere beboere tilkendegav, at de var nødt til at flytte, hvis en huslejestigning blev så stor, som der her blev skitseret.

Penge tilbage fra Landsbyggefonden

”Lad os få nogle af de mange penge tilbage, vi i tidens løb har betalt til Landsbyggefonden”. Det var en beboers holdning. Med den støtte, Landbyggefonden giver, så vil en rente på 2,5 procent og en inflation på ca. 1,5 procent være til at bære for alle beboere. Med en max. boligstøtte for en del beboere, så mente han, at det ikke kunne gå helt galt.

Der skal renoveres, om ikke andet så af hensyn til energiforbrug og miljø. Der kommer bestemt (EU)-bestemmelser i fremtiden, der pålægger straf for alt for høje energiudgifter.

Der tabes først penge i afdelingen, hvis byggeriet bliver så dårligt, at folk begynder at flytte, og man står med tomme lejligheder, der ikke kan udlejes..

Hvis vi stemmer nej, så kommer processen ikke i gang.

Beboernes tilkendegivelse

Boligforeningen kunne afslutningsvis udtale:
Med en tilkendegivelse i dag om fortsættelse af processen siger man ikke ja eller nej til et bestemt projekt. Der er ingen færdig holdning til noget bestemt projekt endnu. Den beslutning skal tages sammen med beboerne og kan slet ikke sættes i gang uden beboernes godkendelse.

Vi kan til enhver tid sige nej, hvis vi alligevel ikke ønsker pengene fra Landsbyggefonden.

En afstemning med håndsoprækning gav et markant flertal for at gå videre med at søge fondsmidlerne og tilladelse til projektets fortsættelse.