Afd. 2: Ja til fremtidssikringen af Søvangen

Afdeling 2 – Søvangen

Renovering blev, efter mange år, godkendt af beboerne

Tekst Kirsten Hermansen, foto Kirsten Hermansen og Vagn Holmelund

I sidste øjeblik før ansøgningsfristen udløb, gik Søvangens beboere til afstemning om en renovering, hvor en kollektiv råderet var inkluderet.

Samtidig var der nye ombygningsplaner for et antal af lejligheder, som kom overraskende for beboerne. Spørgecaféer forud for mødet gav beboerne svar på mange spørgsmål på forhånd.

Længe ventet ekstraordinært afdelingsmøde

Tidspunktet til trods var der et rigtig stort fremmøde i Globus1, og spørgelysten var stadig stor.

Beboerne havde svært ved at forstå, hvorfor de kollektive råderetsarbejder skulle vedtages, før man kunne stemme om den egentlige renovering. Altså at de to afstemninger kun gav mening i sammenhæng. Hvis man ikke godkendte den kollektive råderet, så ville renoveringen blive dyr for den enkelte beboer og en godkendelse fra beboerne ville være svært at få.

Kollektiv råderet

Det betyder forbedringer, der betales over huslejen. Landsbyggefonden har udregnet et huslejeloft, der i vores renovering vil give en ret høj huslejestigning. Men beboerne har inden for dette loft mulighed for at få moderniseret med nye gulve og nyt køkken.

Hvis man som beboer fravælger disse forbedringer, er det muligt at holde huslejen dernede, hvor den ligger i øjeblikket og på sigt få en billigere varme. Ved fraflytning af boligen vil den kollektive råderet med renovering af køkken og gulve træde i kraft, og på den måde vil en modernisering af afdelingen ske gradvis, og fremtidens husleje i afdelingen også blive højere.

Huslejeloft

For Søvangen er der nu sat et huslejeniveau, som er et gennemsnit for området og huslejen vil fremover stige til det niveau, således at den almene sektors forskellige afdelinger efter renoveringer og moderniseringer har huslejeniveauer, der nærmer sig hinanden.
Huslejeloftet garanterer beboerne, at huslejen ikke vil komme på himmelflugt, når forskellige tilskud til renoveringen efterhånden falder væk.

Tilgængelighedsboliger

Der var flere spørgsmål som: ”Ud fra hvilke kriterier er tilgængelighedsboliger udvalgt? Hvorfor har man ikke valgt små-rækkehuse, der lå øverst i bebyggelsen”? Forklaringen var fra arkitektens side, at husenes omfang var sværere at arbejde med end med lejligheder, hvor der kunne lægges til og trækkes fra, og hvor det var nødvendigt med store køkkener og badeværelser.

Genhusning

Genhusningsplaner er det første, der iværksættes, og boligforeningens konsulent tager fat i at kontakte de beboere, der bliver ramt. Hun hjælper med at finde ny bolig midlertidigt og permanent. Beboere, der ikke ønsker udvidelse af boligen, kan blive genhuset permanent.

Der gives flyttehjælp til beboere, der ønsker genhusning, og der skal ikke betales dobbelt husleje. Der foregår et normalt udflyttersyn.
Ved midlertidig genhusning betales den samme husleje, selv om genhusningsbolig er dyrere.

Mange andre spørgsmål til renovering generelt

Her bringes et uddrag:
”Er der mulighed for at benytte sig af råderetten efter renoveringen?” Som udgangspunkt skal man beslutte sig til at bruge råderetten ved renoveringen, og den sker automatisk ved fraflytning. Afdelingsformand mente, at det ville være rimeligt at kunne benytte sig af råderetten på et senere tidspunkt end ved renovering.

Der var spørgsmål til isolering i gulve i etageblokke og huse: Det er ikke med i renovering, da det er omfattende og dyrt. Det ville være billigere at bygge nyt end at lave nyt fundament under husene.
Venteliste til garager gælder stadig, når der kommer nye garager.
”Hvad med de penge, der står på vedligeholdelseskonto ved en genhusning?
Opsparingen følger lejligheden, men formanden går ind for, at man burde have samme opsparing som i fraflyttet lejlighed.

Der var mange spørgsmål, der handlede om etablering af alternative energiforsyningsmuligheder som jordvarme og solceller:

Afdelingsbestyrelsen har kikket på hele området. Efter at have undersøgt nyere afdelinger med alternativ energiforsyning og de fordele og ulemper, der er der, mener formanden, at fjernvarme på sigt er den bedste varmeforsyningsmulighed. Der kan senere søges puljer ved Landsbyggefonden, hvis man bliver enige om at lave projekter i Søvangen.

Søvangen ligger i nærheden af vandindvindingsområde, hvor der skal søges dispensation for at grave i dybden.

I renoveringsprojektet er der et budget til at indfri de miljøkrav, der stilles, og foreløbig er det besluttet at bruge beløbet til solcelleforsøg på beboerhuset.

Der var spørgsmål til støjværn mod Silkeborgvej og bedre udsigtsmuligheder mod Brabrand Sø. Der blev henvist til den dialog med Aarhus Kommune, som der under alle omstændigheder skal etableres omkring renoveringen.

Tidsplan

Udbud-projekteringsfase tager ca. 1½ år.
Det fysiske arbejde vil derefter strække sig over ca. fire år og sikkert beløbe sig til mindst 500 millioner kr.

Afstemningen blev er klart ja til både råderetsarbejder og renoveringen.