Kom og sæt dig!
En bænk ved en vej i Søvangen
Tekst og foto af Kirsten Hermansen
Bænken er for nylig blevet placeret midtvejs på en lang vej, hvor den er tænkt som et pusterum for ældre og gangbesværede beboere.
Her står bænken så, som et omdrejningspunkt for en god snak – men desværre altid skrigende tom, som et billede på fravær.
Vi undgår så vidt muligt at udstille os selv, og er der en ledig bænk på vejen, sætter vi os ikke, hvis det ikke er nødvendigt. Vi er heller ikke så glade ved, at andre sætter sig, hvor vi lige har slået os ned. Gud forbyde, hvis vi skulle snakke med hinanden.
Det passer nu ikke helt. Vi er af natur ret nysgerrige.
Måske kan man godt forstå, at der aldrig sidder nogen her. Når man sætter sig på en bænk, så er det, fordi man har lyst til at kikke udad. Nysgerrigt følge med i livet, der glider forbi.
Nogle gange sætter man sig også, fordi der er noget smukt at kikke på. En udsigt, et udsyn over landskabet med marker, by og eventuel en dejlig sø.
Udsynet her er dog gemt bag træer, træer og atter træer, og der er ikke meget liv, der glider forbi.
Så den tomme bænk på en vej i Søvangen er næsten altid overladt til sit eget selskab sammen med det triste udgåede træ lige overfor bænken.
En krog af afdelingen, hvor gennemsnitsalderen er høj, og livet, der hvor der sker noget, ikke ses så meget mere.
På bænken |
---|
Denne historie er en del af en serie om bænke i boligforeningens forskellige afdelinger. Månedens artikel er fra Søvangen. Hvis der i jeres afdeling er en særlig bænk, så fortæl redaktionen om den. Så kommer vi og laver en historie. |
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2013-06 Juli