Vintersysler

Kreativ beskæftigelse – ny hue

af Inger Bloch – illustration af Jesper Ankjær

Når det er vinter, får jeg tit en ubetvingelig lyst til at strikke eller hækle mig en ny hue. Jeg er ikke specielt god til det – mine huer bliver ofte lidt for stramme eller for store eller lidt skæve – og måske passer farverne ikke helt til mit overtøj.

Den slags små detaljer tager imidlertid ikke lysten fra mig! Jeg har en urokkelig tro på, at den næste hue, jeg fremstiller, bliver fuldstændig vellykket.
Faconen på mine huer er tidløs; min foretrukne model minder nærmest om en tevarmer.

Et tilbud

Stakken af huer vokser, og sommetider, når jeg har familiebesøg, tager jeg et par huer frem og spørger, om der er nogle af de tilstedeværende, der kunne tænke sig at få en af dem.
DET ER DER IKKE.

Tilbuddet bliver venligt og høfligt afslået med diverse forklaringer som ”Jeg går ikke med hue” eller ”Jeg bruger altid hætten på min jakke eller hættetrøje, hvis det er koldt”.

Materialer

Efterhånden har jeg oparbejdet et pænt lager af strikkepinde, hæklenåle og garn i forskellige tykkelser og farver. Når jeg går i butikker, suges jeg mod garnhylderne, og er der tilbud, kan jeg vanskeligt stå imod.

For nylig tog jeg alt mit garn frem for at gøre status. Der var 77 nøgler! Jeg sorterede alle nøglerne i farver og lagde hver farve i en gennemsigtig plasticpose. Herefter lukkede jeg poserne med røde silkesløjfer, som var tilovers fra julen.

Ny hue, igen

Nu, hvor jeg sidder og skriver om emnet, kommer jeg i tanker om, at jeg godt kunne trænge til en sort hue. Jeg har ganske vist to sorte huer i forvejen, den ene er forsynet med mønster i forskellige farver – den er desværre lidt for lille!

Min anden sorte hue er strikket med brede riller (kronprinsesse Mary har en hue i samme mønster); denne hue er blevet alt for stor, og selvom jeg har forsøgt at sy den ind, ryger den stadig ned over øjnene, hvis jeg ikke passer på.

Nu klør det i fingrene! Jeg må straks ind og hente posen med sort garn, så jeg kan strikke en ny hue – denne gang bliver den helt perfekt – jeg ved det!