Når feriekufferten pakkes

– og afsked ved toget

Hvad skal med?

Når kufferten skal pakkes, har jeg en opskrift, der ser sådan ud:

En T-shirt med korte ærmer, en T-shirt (eller skjorte) med lange ærmer, et par shorts, et par lange bukser, en trøje, en (regn)jakke, kondisko og/eller sandaler, undertøj, toilettaske og (evt.) medicin.

Stå fast

Trods alle gode forsætter om ikke at slæbe overflødige ting med på turen kommer der altid mere i kufferten end oprindelig planlagt: Måske skal man ”ud at spise” en af dagene – og så er det jo rart at kunne se nydelig ud! – Skulle man ikke lige tage en ekstra trøje med, hvis det nu bliver koldt? – og måske et par bluser ekstra for en sikkerheds skyld? – kan man overhovedet undvære gummistøvler? osv.

Nu er det, at man må træde i karakter – altså ikke noget med, at jeg kan da bare tage en rejsetaske mere med – eller tage den store kuffert (den, jeg ikke kan få op i togets bagagenet). NEJ: Her må man vise standhaftighed og gå tilbage til ”den faste opskrift” for pakning af feriekufferten!

ferie kuffert

Min onkel

Nu vil jeg fortælle om min uforlignelige, gamle onkel. Han var en sej størrelse, der ikke gik af vejen for at cykle til Lapland. Hans princip var, at der i hans rejsetaske (i beskeden størrelse) ikke skulle befinde sig andet end en tandbørste, et par underbukser, et par sokker og en skjorte.

Min onkel var født og opvokset i Holstebro, men som voksen boede han i København og arbejdede der. Han besøgte sin mor (min mormor), som stadig boede i Holstebro, i ferierne.

To farvelscener

For mange år siden – måske i 1969 – gjorde min onkel ophold på hjemrejsen fra Holstebro for at besøge os i Linå ved Silkeborg, hvor vi boede dengang. Den videre rejse til København var omhyggeligt planlagt: først skulle han med tog fra Silkeborg til Skanderborg, hvor der var et ophold på halvanden time, inden han kunne komme videre.

Min søster, svoger, bror og jeg selv kørte ham ind til Silkeborg Station, hvor vi tog afsked og ønskede ham god rejse. (Jeg havde smurt en forsvarlig madpakke til ham, som han kunne spise på Storebæltsfærgen).

Jeg ved ikke, hvem der fik ideen, men da vi kom ud fra stationen, kastede vi os ind i bilen og kørte så hurtigt, som vi kunne (og måtte) til Skanderborg Station. Her nåede vi lige ind på perronen og stod så der og råbte hurra, da min onkels tog ankom.

Jeg glemmer aldrig det forbløffede og glade udtryk i hans ansigt, da han fik øje på os; vi havde jo netop sagt farvel!
Vi kunne nu nå en kop kaffe sammen på en nærliggende café, inden vi for anden gang fulgte min hyggelige onkel til toget og vinkede farvel!

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2014-06 Juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2014-06 Juli side 21
i sektionen Klummerne

forsiden af magasinet 2014-06 Juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data