Tre unge kvindelige beboere fra Gellerup har lavet en poetisk udstilling på Gellerup Museum
Udstillingen består af tekststykker, video, foto og tegninger, og den skildrer kvindernes betragtninger af deres eget liv og verden omkring dem.
Udstillingens hovedtema er identitet. Fra hverdagslivets små gøremål, med et budskab om at leve, lige NU, og trives i nuet; og til det forvirrede individs søgen efter identitet som ungt menneske, kvinde og dansker.
Titlen ”Mig.Nu.Gulerod.” repræsenterer de tre kvinder. De har valgt et ord hver, som de synes favner deres individuelle del af udstillingen. ”Mig” er Aysha Amin, ”Nu” er Helya Ahmadi, og ”Gulerod” er Hanaan Ahmed. Samtidig refererer titlen til udstillingens tekststykker.
Udstillingen kan ses på Gellerup Museum fra 31. marts til slut maj.

Samtalen er en del af Hanaan Ahmeds udstilling
Der afholdes fernisering i forbindelse med museets femårs fødselsdag tirsdag d. 31 marts kl. 11-16.
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6. th.
Læs mere på www.gellerupmuseum.dk
Generalforsamling
Gellerup Museums Venner
søndag den 19. april kl 16
Ny udstilling på Gellerup Museum
Til Brabrand Kulturuge åbner udstillingen "Den hvide gård med den røde lade" på Gellerup Museum. Udstillingen fortæller historien om de to bygninger, som altid har ligget i Gellerup. Gennem mere end 180 år har Tousgaarden ligget majestætisk på toppen af Brabrand, og i løbet af Gellerups omskiftelige historie har den hvide gård med den karakteristiske røde lade spillet en central rolle i lokalområdet. Det er de frivillige i Gellerup2024-05-28
Fællesskaber gennem arkitektur - udstilling på Aarhus Ø
Sidste uge bød på en kulturel perle, da Skræppebladet besøgte Generationernes Hus for at dykke ned i en fascinerende udstilling. Det er et projekt, der strækker grænserne for, hvordan vi forstår og anvender arkitektur, specielt inden for rammerne af almene boliger. Udstillingen med navnet "Tingenes Fællesskaber" er et samarbejdsprojekt mellem Nationalmuseet og Aarhus arkitektskole, og den sætter fokus på, hvordan design og arkitektur kan være katalysatorer for fællesskaber.2024-03-27
Udstillinger på Gellerup Museum
Museet holder søndagsåbent den 10. marts og påskesøndag den 24. marts klokken 14-16. Sidste chance for at se særudstillingen "Gellerups grønne haver". Fra udstillingen "Gellerups grønne haver". Ny udstilling og fødselsdag Fernisering på særudstillingen "Den hvide gård og den røde lade" og fejring af museets 14-års fødselsdag. Lørdag den 14. april kl. 14-16. Læs mere side 17 (Gården og Laden flytter på museum).2024-03-15
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2015-03 April