Voldbækhave – et aktivt fælles­skab – midt i naturen – tæt på byen

I dette nummer ser vi Med Andre Øjne på Seniorbo Voldbækhave, det ligger godt gemt i postnummer 8220 Årslev i noget af det mest naturskønne område, man kan finde ved almennyttige lejligheder i Aarhus

Man tænker, når man kommer kørende: hvor ligger det dog?; men bag det gamle Tre Ege og Heimdal finder man det, og alene køreturen derhen er meget smuk. På trods af at det ligger lidt puttet væk, har man kun 10 minutters gang til bussen til både butikker og City Vest og ind til byen, og der er butikker i cykelafstand fra stedet. Det er et helt fantastisk sted, hvis man kan lide naturen.

En snak med beboerne

Med andre øjne Hans Christian Houborg og fruen Anja, tager godt imod mig, og jeg bliver inviteret hen i fælleslokalet, kaldet caféen, for at møde en del af beboerne, og få en snak over kaffe og kage. Der er et meget stort fællesskab i bebyggelsen, og man foretager sig meget sammen, men som Hans Christian siger: ”Vi har et stort fæl­lesskab, men det er frivilligt, om man vil deltage. I Voldbækhave er der plads til både fællesskab og privatliv.”

Beboerne er meget tilfredse med at bo der. Der er i øjeblikket 31 beboere. En blanding af alle aldre fra 55 og op. Der er endda beboere, der har været med siden starten. De hjælper hinanden med at få købt ind, tager noget med for hinanden, og kører med, hvis en skal handle, og nogen handler online.

En meget positivt ting er, at selvom de har en hjemmeside med billeder mm, så er der af hensyn til dem uden PC også mapper, der står i caféen med de samme ting, som man kan se på hjemmesiden.
Det er også et meget fredeligt område at bo i, og på trods af at der ikke er så meget gadelys, er der aldrig problemer.

Hver eftermiddag mødes de, der har lyst, i caféen til eftermiddagskaffe. Næ­sten hver dag mødes man også og spiller petanque om eftermiddagen. Der er også kortspil hver uge, filmaftener og meget andet.

Da der blev spurgt ind til, om der var noget der ikke var så godt/problemer ved at bo der, ja så kunne ingen komme i tanke om noget. Andet end de havde haft en masse råger i området, hvilket jo er en plage, men der var fundet en løsning, så de er væk nu.

Den 1. fredag i hver måned mødes dem der har lyst over et rundstykke og kaffe, og holder området og atriumgården pænt, det bruger man et par timer på og slutter så af med en øl/vand, og der er stort fremmøde til det.

De har også et imponerende langbord i gården ved siden af caféen, hvor alle beboere kan sidde sammen i godt vejr.

Aktiviteter i afdelingen:

De har en opslagstavle i atriumgården, hvor man kan se, hvad der sker, og skrive sig på, når man vil med til noget.

I januar, april og oktober mødes man og aftaler de forskellige aktiviteter, hvor man kan melde sig på en arbejdsgruppe, hvis man har lyst til at være med til at arrangere tingene.

Der kan blandt andet nævnes, at de har et træ, kaldet tusindårs-egen (plantet i år 2000), hvor man den 26. november mødes og måler tilvæksten, og bagefter er der gløgg og æbleskiver i cafeen.

Der er også, for bare at nævne nogle af dem: grisefest, sankthans, sommerudflugt, mortensaften, julefrokost og ikke at forglemme fastelavnsfest i atriumgården, hvor man klæder sig ud og har det sjovt.

Boligerne:

Der er en fantastisk udsigt fra alle boliger. Stuelejlighederne har en lille have, 1. sal har altan. Det hele bundet sammen af en lys atriumgård af glas.

Der er mulighed for køkkenhaver for dem, der har lyst, og der er fælles bærbuske og ikke mindst hønsegård, og når man går en tur i området, går man mellem hønsene.

Hvis der kommer nogen og ser på lejligheder for at flytte ind, bliver de modtaget af andre beboere, som viser rundt og forklarer om, hvordan der er at bo.

Vaskeri med mere

Der er eget vaskeri med en vaske- og en tørremaskine. Brugen af dem er med i huslejen, og det fungerer ved, at man skriver på en tavle, hvornår man vil vaske, og det fungerer fint, hvilket er imponerende. Mange beboere har dog vaskemaskine selv.

Der er fælleskur til haveredskaber, og hver bolig har et stort opbevaringsrum i huset med vaskeriet. Og der er også er rum til opbevaring af de fælles havemøbler og krukker og lignende fra fællesarealet.

En gåtur omkring i området

Der er en nøddesti. Når man følger den, ender man ved en ring af æbletræer, hvor der er en bænk og flot udsigt. Går man den anden vej, er der køkkenhaver og en hyggeplads med et træ, der er lavet, så man – når det mørkner – kan sætte fyrfadslys på de afbarkede grene og hygge sig der, og det er også der, man holder sankthansbål, og der et lille – hvad jeg vil kalde – gadekær med dunhammere.

Det er også omgivet af skov på alle sider, og der er ikke langt hen for at gå tur langs bækken.

Der er også et utroligt rigt dyreliv – blandt andet rådyr, en ræv og en ulv, er der også set i området.


Afdeling 16,
Seniorbo Voldbækhave

Voldbækhave er forbeholdt beboere, der er fyldt 55 år.
Byggeriet består af 28 lejligheder med to eller tre værelser på hhv. 69 og 85 m2.

Boligerne er grupperet om en glasoverdækket gade, der fungerer som opholdssted året rundt.
Der er fælleslokale og et gæsteværelse.
Ingen husdyr.


Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2015-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2015-08 Oktober side 4-5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2015-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data