Nye tider på Skræppebladet
I 2016 udkommer Skræppebladet kun otte gange i løbet af året
Efter at Skræppebladet i årevis er udkommet med 10 numre om året , skal beboerne i Brabrand Boligforeningen til at vænne sig til, at foreningens blad fremover kun dumper ned i postkassen otte gange om året.
I 2016 kommer det også til at variere, om bladet udkommer først eller midt i en måned. Det betyder, at Skræppebladet fremover vil have deadlines på forskellige tidspunkter. Den kommende deadline vil altid kunne ses på side 2 i bladet.
Mere hjælp fra redaktionsskretær
Skræppebladet laves af frivillige beboerskribenter, der vælges på afdelingernes beboermøder. Redaktionen får hjælp af en redaktionssekretær, en fotograf, en korrekturlæser, en layouter og en hjemmesideansvarlig.
I 2016 øges hjælpen til redaktionen med flere timer til redaktionssekretæren. Det skal være med til at gøre Skræppebladet endnu bedre og kan måske også være en hjælp til, at flere afdelinger begynder at skrive i bladet.
Fire sider fra administrationen
Nyt i 2016 bliver også, at der i hvert nummer fremover vil være cirka fire sider i Skræppebladet, som bliver fremstillet af administrationen og foreningen, der ad den vej ønsker at orientere beboerne om store og små nyheder fra Rymarken og boligforeningens ledelse.
Skræppebladet holder redaktionsmøder den 1. tirsdag i hver måned kl. 17.30-20.00 på skiftende tidspunkter, oftest tirsdage en gang om måneden.
Deadline fredage kl. 10.00 | Udgivelsesdato |
---|---|
15. januar | 28. januar |
26. februar | 10. marts |
1. april | 14. april |
6. maj | 23. maj |
10. juni | 23. juni |
12. august | 25. august |
18. november | 1. december |
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2015-10 December