Ny lovgivning påvirker beboere og boligforeninger

De almene boligforeninger landet over og deres beboere kommer til at mærke væsentlige konsekvenser af ny lovgivning og af en ny aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen

Af Keld Albrechtsen, formand, og Keld Laursen, adm. direktør

Der er næppe tvivl om, at de store byer vil blive hårdest ramt, og der er udsigt til, at det bliver boligafdelinger med mange på overførselsindkomst og folkepension, som først vil få syn for sagen.

Meget tyder på, at forslaget om et loft for boligydelsen snart bliver genfremsat og bl.a. vil ramme mange pensionister økonomisk. Fotos fra Pixabay.

Boligydelsen

I efteråret 2015 blev der i forbindelse med finanslovsforliget vedtaget et loft for boligydelsen. Da det stod klart for forligspartierne, herunder blandt andet Dansk Folkeparti, at mange pensionister ville blive ramt, trak partiet sig fra den indgåede aftale, og aftalen har siden ligget i dvale.

Imidlertid efterlod aftalebruddet regeringen med et økonomisk hul, som regeringen endnu ikke har kunnet finde dækning for.

Nu er der ifølge BL meget, der tyder på, at forslaget bliver genfremsat i forbindelse med den kommende finanslov, og sker det, vil de forringelser, som tidligere var varslet, altså vende tilbage og ramme en stor gruppe af den brede befolkning, hvoraf mange er beboere i de almene boligforeninger, især de gamle afdelinger.

Specielt enlige forsørgere vil blive hårdt ramt af det kontanthjælpsloft, som træder i kraft den 1. oktober 2016.
Fotos fra Pixabay.

Det moderne kontanthjælpsloft

Regeringen har døbt de nye regler, som vil ramme op til 30.000 af landets fattigste borgere, for ”det moderne kontanthjælpsloft”. Det står for mange uklart, hvori det moderne består, men til gengæld står det klart, at specielt enlige forsørgere vil blive ramt hårdt.

BL har beregnet, at en enlig forsørger med to børn vil miste op mod 2.000 kr. om måneden.

Loven er vedtaget og træder i kraft den 1. oktober 2016. Det er forventningen, at konsekvenserne for alvor vil slå igennem i foråret 2017, og at vi i boligselskaberne vil se betydeligt flere udsættelser, simpelthen fordi der vil være flere, som ikke kan betale deres husleje.

Den direkte menneskelige konsekvens for dem, der rammes, er i sig selv temmelig ubarmhjertig, men derudover er der en række afledte konsekvenser for boligforeningerne. Dels vil udsættelser medføre lejetab, indtil lejlighederne er genudlejet, og lejetab dækkes af dispositionsfonden. Ikke at det kan mærkes direkte for den enkelte, men i realiteten er det samtlige lejere, som kommer til at betale en pris for den førte politik.

Begrundelsen for at gennemføre de nye love er at skabe større incitament til at finde et arbejde, og finansministeriets egne beregninger viser, at loven kun bringer ca. 600 flere i job.

Finnebyen er et eksempel på hurtig afhjælpning af akut boligmangel, som har vist sig at være bæredygtig også i nutidens Aarhus. Foto fra danskebilleder.dk.

Flygtningeboliger

Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om etablering af 10.000 nye, små boliger til flygtninge. Boligerne har i udgangspunktet en størrelse på 40 m2 og vil i henhold til aftalen blive fordelt over landet proportionalt med fordelingen af flygtninge. Aftalen indebærer, at staten finansierer 75% af den kommunale grundkapital.

Vi har endnu ikke set udspil til den konkrete udmøntning i Aarhus, men det må forventes, at der i løbet af få måneder bliver indledt drøftelser om, hvordan flygtningebolig-aftalen vil udfoldes i Aarhus.

BL’s direktør Bent Madsen har for nylig sagt følgende om de almene boligselskabers bidrag til sammen med kommunerne at løfte opgaven:
– Det korte budskab er: Vi kan levere. Kunsten bliver at sikre, at vi hurtigt kan dække nutidens akutte behov, men samtidig være bevidste om, at vi bygger fremtidens byer.