Foreningen skal blive aktiv på de sociale medier

Det nye medlem af foreningsbestyrelsen, Frederik Thordal, ser potentiale i at styrke kommunikationen i boligforeningen

Tekst og fotos Elsebeth Frederiksen

Frederik Thordal på 26 år bor i ungdomsboligerne i Havnehusene sammen med sin kæreste. Lige så snart jeg kommer, bliver jeg inviteret op på øverste etage, hvor beboerne har et stort fælleslokale. Der er både tv, dart, bordfodbold, sofaer og borde, og der er et stort køkken tilknyttet. Det ligger på 11. etage, så udsigten er ikke for folk med højdeskræk.

Fra 6. sal er det oplagt at drikke sin morgenkaffe.

Frederik bor på 6. sal. Han er færdiguddannet som erhvervsøkonom og er lige kommet hjem fra Grønland, hvor han i en måned har været guide og destinationsansvarlig i Ilulissat. På tysk endda. Tilknytningen til Grønland kommer fra barnsben, hvor han boede der i fire år. Inden han flyttede til Grønland, boede han i Ringkøbing i Vestjylland.

Frederik sidder ikke i afdelingsbestyrelsen i Havnehusene. Den var allerede valgt, da de kunne flytte ind i ungdomsboligerne, men han er formand for ungdomsbeboerrådet, som består af 19 beboere. Ungdomsrådet er meget aktivt og har bl.a. fået stor frihed til selv at beslutte, hvordan fællesrummene skal indrettes. De har blandt andet indrettet fællesrum, så de alle har et formål. Der er hygge- spil- og læserum, tv- og grupperum.

Overrasket over at blive valgt ind

Frederik er overrasket over, at han blev valgt til foreningsbestyrelsen. Han kunne nemlig ikke komme til repræsentantskabsmødet, da han var på arbejde i Grønland, så han stillede op via en hjemmelavet video.

” Jeg tror, folk stemte på mig, fordi de ønsker et ungt menneskes erfaringer med kommunikation på de sociale medier, og fordi de ved, at jeg også mere bredt vil arbejde for en endnu bedre kommunikation fra foreningen,” siger han.

Han mener også selv, at han har meget at byde ind med. Han har tidligere været politisk engageret via bestyrelsesposter i Dansk Magisterforening og som repræsentantskabsmedlem i Forbrugsforeningen, hvor han begge steder har arbejdet målrettet for at styrke kommunikationen på de sociale medier.

Han har før deltaget i den offentlige debat og er ikke bange for at sige sin mening. Han mener selv, at han måske er en lidt atypisk erhvervsøkonom, fordi han interesserer sig meget for kommunikation og politik.

Vil styrke kommunikationen

Frederik vil gerne arbejde for en bedre kommunikation i boligforeningen, ikke bare via Skræppebladet, men også via en større synlighed på de sociale medier såsom Facebook. Han mener, at boligforeningen gerne må have en holdning på nettet, og at foreningen i højere grad skal deltage i den offentlige debat.

”En tydelig kommunikationsstrategi, hvor vi skaber et stærkt og positivt image, er nøglen til, at vi fortsat kan løse de opgaver, vi står overfor. Som boligforening har vi et mandat til på den ene side at pege på udfordringer, samtidig med at vi viser, hvordan de kan løses. Et stærkt image vil gøre det nemmere at løse de boligsociale udfordringer, bl.a. fordi et stærkt image vil betyde, at flere ressourcestærke borgere tiltrækkes af at bo i alment boligbyggeri.”

Frederik mener, at et stærkt image vil sikre større velvilje fra eksempelvis kommunen, og det vil betyde, at boligforeningen fortsat kan bygge attraktive studieboliger og energirigtigt byggeri.

”Men for at det kan lykkes, kræver det, at vi er til stede der, hvor potentielle tilflyttere og meningsdannerne er. De befinder sig i dag bl.a. på de sociale medier, og derfor vil jeg sammen med bestyrelsen kigge på muligheden for at være mere synlige der.”

Bæredygtigt byggeri

Frederik mener, at der er tre områder, han især vil arbejde for, og som er vigtige for boligforeningen. Det første område er bæredygtigt byggeri. Det har boligforeningen allerede en del erfaring med.

”Jeg er selv så heldig at bo i Havnehusene, som jo vandt prisen for Årets Byggeri i 2015. Det er af flere grunde et helt enestående byggeri, men det har blandt andet et af de mest ambitiøse energimål, da det er et såkaldt 0-energihus.”

Han mener, at boligforeningens markante satsning på bæredygtighed er noget, foreningen skal være stolt af.

”Det er også en historie, der skal fortælles bedre. Hvis flere kendte til vores arbejde for bæredygtigt byggeri, ville flere også se det attraktive i at bo i alment byggeri.”

Det boligsociale område

Det andet område er det boligsociale. Sammenhængskraften i Aarhus er afhængig af, at beboerne i områder som Gellerup og Toveshøj kan matche resten af byens standarder, når det kommer til bl.a. kriminalitet, beskæftigelse og uddannelsesniveau.

”Brabrand Boligforening er for længe siden gået ind i arbejdet for at løse de boligsociale udfordringer, som mange af beboerne er påvirket af. Boligforeningen står ofte forrest i kampen, og vores erfaringer, resultater og holdninger bør fylde mere i den offentlige debat.”

Flere studieboliger

Endelig så bidrager boligforeningen til, at mange af byens studerende også har et sted at bo. Der er stadig et stor behov for flere boliger, og det behov bliver imødekommet ved, at der bliver bygget flere ungdomsboliger, bl.a. som en del af helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj.

”Det er en god ting, at vi bygger studieboliger i områder af byen, hvor uddannelsesniveauet er for lavt. Det giver områdets eksisterende beboere flere forbilleder, bedre muligheder for at netværke og bidrager dermed til, at flere får mod på at tage en uddannelse. Med vores satsning løser vi både en boligsocial udfordring og imødekommer et behov for flere studieboliger.

Sådanne historier må gerne fylde mere i vores selvforståelse og i vores image udadtil,” forklarer Frederik.

Du kan stadig skimte havet fra fælleslokalet på 11. sal.

Frederik er glad for tilliden

Frederik er gået ind i bestyrelsen, fordi han virkelig gerne vil. Han ville ikke stille op, hvis han kun ville det halvt. Den første måned af sit virke i bestyrelsen har han været på Grønland, så han har ikke været til møder endnu, men har allerede sat sig ind i mange ting.

”Jeg håber, jeg kan leve op til den tillid, alle I, som har stemt på mig, har vist mig. Jeg går ydmygt ind til opgaven, men jeg har også en ambition om at sætte mit præg på organisationen. Så jeg regner med, at jeg om to år kan kigge tilbage og sige, at jeg har bidraget til udviklingen af foreningens kommunikationsstrategi.”