De unge vil gerne bo i Gellerup!

Første del af det nye kollegie står klar, og næsten alle ledige studieboliger er nu udlejet. De unge vil nemlig gerne bo i Gellerup

I den kommende weekend udleverer Brabrand Boligforening nøgler til de første beboere på det nye kollegie. Og med undtagelse af et par enkelte værelser er hele den færdige del af Aarhus Kollegiet udlejet.

156 unge har valgt at bo i Gellerup i deres studietid, og den store indflytning begynder næste weekend. Det giver travlhed i boligforeningen, hvor medarbejderne indretter fællesarealer, koder nøgler og forbereder selve indflytningen, så der kan tages godt imod Gellerups nyeste beboere.

De unge vælger Gellerup

Der har i flere år været mangel på studieboliger i Aarhus. Men et stort antal private byggerier af bl.a. kollegier har i år givet de unge flere valgmuligheder. Det nye kollegie i Gellerup har været et populært valg, for mange vil gerne bo nyt, moderne – og centralt.

Hos boligforeningens udlejningsafdeling kan de høre, at mange af de nye beboere har været forbi den demo-bolig, der har stået ved Studenterhuset på Ringgaden. Her har de unge og deres forældre kunnet se en 1:1-model af et kollegieværelse inklusive bad, toilet og altan, som hører til alle lejemålene. Og det er faldet i de unges smag.

Med i bydelens fællesskab

Når kollegiet står færdigt, er der plads til 352 beboere. Næste ryk-ind bliver til februar, så der går endnu et stykke tid med håndværkere i det store byggeri.

De næste måneder kommer til at gå med at skabe gode rammer omkring de nye Gellerup-borgere. Derfor har nogle af de nye beboere fået studiejob som kollegie-tutorer. Deres opgave bliver at fremme trivsel, tage godt imod nye beboere og arrangere sociale aktiviteter.

De mange unge bliver også en ny del af bybilledet, foreningslivet og det fællesskab, der er i Gellerup. I første omgang som ekstra liv og trafik i indflytningsdagene omkring d. 1. september.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-05 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2019-05 September side 17
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2019-05 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • indflytningsdage
    De unge vil gerne bo i Gellerup!
Se kalender
Web-sektioner

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data